Den seneste års øgede indvandring vækker stærke følelser hos danskerne, der i hobetal sender deres bekymringer, håb og gode råd videre til regeringen.
Kære Søren Pind
Har Venstre og DF glemt medmenneskeligheden? Trods de mange forsøg på at beskære på hjælpen til de svageste grupper i Danmark, synes en af de værste at være lovforslaget om at fratage asylansøgere deres kuffert fuld af diamanter. Er medmenneskelighed og realitetssans ikke noget, politikerne praktiserer længere?
Kære Lars
Nu må I til at lukke grænser – sådan et lille land som Danmark har ikke råd eller plads til flere. Der er ikke penge nok til skoler og til ældre, men der er åbenbart penge nok til hele verdens muslimer.
Kære Inger
Du er en supergod minister, og jeg er stolt af at have dig i regeringen. Du tager danskernes parti, tak for det.
Det seneste års stærke billeder af flygtninge og migranter, der rejser op gennem Europa, og den voksende indvandring til Danmark, vækker stærke følelser hos mange danskere – og det kan regeringens topministre læse sort på hvidt i deres postbunker.
Mange danskere satte sig således i de sidste måneder af 2015 til tasterne eller ved stuebordet med papir og kuglepen i hånden og skrev deres håb, frygt og tanker ned og sendte dem til statsminister Lars Løkke Rasmussen, udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg og justitsminister Søren Pind.
Mailene og brevene indeholder alt fra korte opfordringer til at fortsætte linjen i udlændingepolitikken til lange udredninger indeholdende billeder og links til videnskabelige rapporter om, hvorfor Danmark bør lempe udlændingepolitikken og finde medmenneskeligheden frem.
På knap et halvt år har statsministeren modtaget 522 mail eller breve om flygtninge- og migrantsituationen i Danmark. På samme tid har justitsministeren modtaget 164 mail eller breve om selvsamme emne. I Udlændingeministeriet strømmer posten ind: På godt tre måneder modtog Inger Støjberg 967 breve og mail fra danskere om flygtninge- og migrantsituationen.
Brevene og mailene til Inger Støjberg er især frankeret af danskere, men kommer også fra resten af verden. Flertallet af brevene opfordrer Inger Støjberg til at fastholde sin linje på udlændingepolitikken.
Ifølge Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet er antallet af mail og breve om flygtninge- og migrantsituationen til ministeren et særsyn.
Flygtningetilstrømningen optager ganske enkelt danskerne i høj grad, mener professor emeritus i statskundskab Jørgen Grønnegård Christensen.
»Alle målinger, der bliver lavet, viser, at flygtninge og udlændinge er temaer, der i øjeblikket ligger øverst på listen over, hvad der optager danskerne. Og det påvirker selvfølgelig også lysten til at skrive til en minister, hvis man har noget på hjerte,« siger han.
I september sidste år bad Gallup danskerne vurdere det vigtigste politiske emne. Flygtningeproblematikken lå her som nummer ét. Flere andre målinger har siden vist det samme.
Hvorfor skriver vi?
Men hvorfor går vi direkte til regeringstoppen med vores tanker? Og hvorfor bringer dette emne vores blod i kog?
CBS-professor Uffe Østergaard er historiker med speciale i europæisk identitetshistorie. Han finder mængden af henvendelser fra borgerne til ministrene »virkelig interessant«.
»Emnet handler på mange måder om liv og død for vores samfundsmodel. I firserne troede man, at vores samfundsmodel var enormt stærk, at det var et knips med fingrene at gøre indvandrere til gode socialdemokratiske liberale. Men dér har man opdaget, at vi kom til at klientgøre folk. Vi har opdaget, at vores samfundsmodel er stærk for dem, der er med, men i virkeligheden meget skrøbelig, hvis folk ikke deler værdierne, der står bag den. Det er ikke racisme, men en bekymring for, om de stærke sider ved vores samfund kan overleve i en global verden,« siger Uffe Østergaard.
Per Stig Møller blev minister første gang i 1990 og har siden siddet som både udenrigsminister, kulturminister og kirkeminister. I alt har han med sine første godt to år som miljøminister været minister i mere end et årti.
Han er overrasket over de mange henvendelser til V-regeringstoppen. Borgerhenvendelser var ikke noget, han fik mange af i sin tid i ministerierne.
»Dem fik man ikke mange af. Jeg var selvfølgelig primært udenrigsminister og havde derfor nok et område, hvor borgerne ikke så ofte henvendte sig direkte til ministeren. Omvendt var jeg blandt andet minister under Irakkrigen, og den var der mange holdninger til. Men jeg væltede mig ikke i breve fra borgerne,« siger han.
Kort afstand til Slotsholmen
Både Jørgen Grønnegård Christensen og Uffe Østergaard fremhæver en anden vigtig pointe, man bør uddrage fra bunken af breve: Danskerne tør skrive direkte til topministrene og forventer at blive hørt. Og at danskerne har »ualmindeligt let« ved at komme i kontakt med regeringen. En kontakt, der er et vigtigt og positivt element i det danske demokrati, siger Grønnegård Christensen.
»Det giver en åbenhed i systemet, som er et helt grundlæggende gode. For år tilbage havde man det, der hed torsdagsmodtagelser, hvor enhver kunne få adgang til en minister og spørge om dette eller hint. Men de er ophørt, og den direkte mailadgang er også i langt højere grad åben for alle. Det var nok sjældent, at borgere i Frederikshavn tog hele vejen til København for ti minutter med en minister,« siger han.
Uffe Østergaard mener, at brevene er udtryk for stor tiltro til det politiske system.
»Det er jo et udtryk for en rørende tillid til responsibiliteten i det politiske system. De borgere, der har skrevet, føler sig medansvarlige for det, som regeringen gør. Selv om man måtte skrive noget kritisk, er det, at man vælger at skrive, ikke desto mindre et udtryk for, at man grundlæggende slutter op om systemet. I rigtigt mange andre politiske systemer ville folk ikke drømme om at skrive til en minister. De ville aldrig regne med, at nogen ville læse det, eller at de ville blive hørt.«
Lang sagsgang ved borgerhenvendelser
Men spørgsmålet er så, om der er nogen i den anden ende, der rent faktisk læser henvendelserne.
Når en borger skriver til et ministerium eller direkte til en minister med en henvendelse, bliver der typisk oprettet en sag på henvendelsen. Den bliver lagt til orientering hos ministeren. Udarbejdelsen af svar står ministersekretariatet for. De ekspederer henvendelsen videre til den rigtige afdeling i ministeriet eller til den rette styrelse. Dér bliver der så produceret et svar, som går hele den traditionelle vej fra kontorchef til afdelingschef og slutteligt forbi departementschefen, inden ministeren personligt skal godkende svaret.
Der vil typisk kun være en særlig rådgiver inde over, hvis henvendelsen har partipolitisk karakter; eksempelvis hvis der er en partifælle i ministerens kreds, der kritiserer en beslutning eller en udmelding.
I nogle tilfælde får en minister så mange henvendelser om samme emne, at ministeriet producerer et standardsvar, som kan bruges. Fra de borgerhenvendelser, som POLITIKO har fået aktindsigt i fra Justitsministeriet, kan man se, at Søren Pinds standardsvar er underskrevet af ministersekretæren og lyder: »Justitsminister Søren Pind har bedt mig takke for din e-mail af 10. september 2015. Ministeren har samtidig bedt mig meddele, at han har noteret sig dine synspunkter.« Men man ser også flere svar fra Justitsministeriet, der indeholder uddybninger af forskellig art og vidner om, at de bliver læst fra start til slut.
»Jeg læser dem alle sammen«
Det bliver de også i Udlændinge- , Integration- og Boligministeriet.
Inger Støjberg er den, der modtager absolut flest breve og mail om flygtningeemnet.
»Jeg læser dem alle sammen,« siger hun.
Inger Støjberg er ikke i tvivl om, hvorfor danskerne i den grad skriver til regeringens topministre – deriblandt hende selv – om flygtninge- og migrantsituationen i Danmark. Det gør de, fordi der er meget på spil i netop den debat.
»Det er det altoverskyggende politiske emne i denne tid, og det er et emne, der sætter sindene i kog og følelserne i spil. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er derfor, der kommer ekstraordinært mange borgerhenvendelser. Der kom også mange borgerhenvendelser, da jeg var beskæftigelsesminister og sad med dagpengereformen. Men slet ikke som her.«
Men hvad bruger du selv de mange henvendelser til?
»Man kan ikke tage det direkte som en temperatur på, hvor danskerne står. Der vil være en tendens til, at det er dem, der bakker meget op eller tager stor afstand til regeringens politik, der skriver. Men henvendelserne fortæller mig, at det er en af de mest polariserede debatter i nyere dansk politisk historie. Og så er det klart, at når man læser alle de borgerhenvendelser, der kommer, så giver det et indtryk af, hvad der bliver diskuteret rundt omkring på arbejdspladser, og når folk er ude. Sådan bruger jeg det,« siger Inger Støjberg.
