Venstre-folk er nærmest gået amok på Facebook med støtte til tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen - og i raseri over, at rød blok vil plante en kæmpe næse i ansigtet på ham pga. Helle Thorning-Schmidts skattesag.

Det vil rød blok gøre, selvom Skattesagskommissionen frifandt Troels Lund Poulsen for at have blandet sig direkte i skattesagen eller at have forsøgt at få den omgjort. Selv om der på side 1.655 i kommissionens beretning også står, at Troels Lund Poulsen videregav oplysningen om Stephen Kinnocks seksuelle orientering til sin rådgiver og sine ministersekretærer.

Selv folk, der kæmpede på den anden side end Troels Lund i magtkampen mellem Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen sidste sommer, lyder der 100 pct. opbakning til Troels Lund Poulsen.

»Hvorfor skulle der bruges mere end 20 mio. kroner, afhøres mere end 45 vidner, udskrives 5.200 siders dokumenter og 900 siders vindeforklaringer, når et flertal i Folketinget alligevel beslutter sig for, at månen er lavet af grøn ost?» lyder det fra Venstres medlem af Europa-Parlamentet, Jens Rohde.

»Det er naturligvis altid flertallets ret, men det kunne de vel have gjort uden pengespild på en Kommission al den stund, at de ikke respekterer dens konklusioner,« tilføjer han.

Politisk ordfører Inger Støjberg skriver:

»Jeg kan ikke fordrage, når nogen behandler én af mine kollegaer dårligt, og det er hvad der sker lige nu.
Skattesagskommissionen har frikendt ham, og Politiet har droppet sagen. Men det stopper ikke rød blok, for de vil bare nedgøre ham og sværte ham til. Så da de ikke kunne få ret hos hverken Politiet eller Skattesagskommissionen, ja så kan man jo bare i fællesskab stå og sparke på ham. Det er hvad der sker i dag, og det er ærlig talt ikke i orden!«

Læs også:

Familieordfører Tina Nedergaard skriver:

»Jeg forsøger at holde mig til at kommentere og formidle politik. Denne gang er det dog over stregen!! Millioner og atter millioner kroner er brugt på en kommission, som skulle afdække Thornings skattesag. Troels Lund Poulsen blev pure frikendt. Det har ærgret regeringen så meget, at den vil bruge mindst mulige flertal for alligevel at tilsmudse Troels Lund Poulsens eftermæle i sagen. Det er skammeligt. Hvad skulle vi overhovedet med en skattekommission, når flertallet alligevel ikke respekterer dens konklusion.«

Troels Lund Poulsen kæmpede hårdt for Lars Løkke Rasmussen i formandsopgøret i Venstre, og det har været medvirkende til at cementere hans comeback i Venstre, så han nu står centralt placeret og vurderes at være på Løkkes ministerhold, hvis han vinder næste valg.

Fremtrædende Venstre-folk som tidligere finansminister Claus Hjort frederiksen og tidligere gruppeformand og transportminister Hans Chr. Scmidt sprutter af raseri over planen om næsen, som først officielt vedtagres i næste uge:

Hans Christian Schmidt kalder i stedet rød bloks ageren for en jagt på Troels Lund Poulsen, og mener, at det efter Skattesagskommissionens beretning »står lysende klart, at der ikke er noget at komme efter«.

»Jeg kunne mærke under hele mødet, at det her jo er politik, og det gælder om at få kørt noget op nu, inden vi skal ud i et valg. Og det er noget af det mest skammelige jeg har oplevet herinde i Folketinget. Tænk, at vi begynder på sådan noget,« siger han til TV2 News.

Læs også:

Claus Hjort Frederiksen kalder det en hævnaktion fra rød blok:

»Jeg synes, at det er under lavmålet, hvad der sker her«, siger han.

»Det er de samme partier, som nu vil uddele en næse, som har nedsat en undersøgelseskommission, som har arbejdet i to år og kostet 30 millioner kroner. Resultatet af kommissionen blev, at der ikke er noget at komme efter i relation til Troels Lund Poulsen og hans presserådgiver Peter Arnfeldt. Alligevel vælger rød blok at give en næse. Når nu de selv har nedsat kommissionen, burde de i stedet tage kommissionen beretning til efterretning og lade sagen stå der,« siger Claus Hjort Frederiksen til pol.dk

.