Regeringen kan ikke nøjes med en skattereform, hvis den vil sørge for, at det altid kan betale sig at arbejde, konkluderer topøkonomer.


Regeringen kommer ikke uden om at beskære overførselsindkomster, hvis den virkelig vil sørge for, at det altid skal kunne betale sig at arbejde. Det er nemlig urealistisk dyrt at klare det hele gennem skattesystemet, som regeringen ellers lægger op til. Det konkluderer to førende økonomer, efter at SFs skatteminister, Thor Möger Pedersen, har stillet en ny ambition op for en kommende skattereform: 'Det skal være økonomisk mere attraktivt at have et job end ikke at have et.'

Det lægger op til en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget, men den rabat skal gives til alle i arbejde, og derfor tror professor i økonomi ved Aarhus Universitet Nina Smith ikke, at problemet løses alene ved hjælp af skatten.

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ:

- Det vil kræve så stort et provenu, hvis man for alvor skal løse incitamentproblemerne ad den vej, at jeg tror, det er urealistisk. De er nødt til både at se på indkomstoverførslerne og skatterne, hvis de vil løse problemet med, at det skal kunne betale sig at arbejde. De bliver nødt til igen at kigge på et kontanthjælpsloft eller noget tilsvarende, siger Nina Smith.

SYNES DU, AT DER SKAL SKÆRES I OVERFØRSELSINDKOMSTER? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN

Kræver indsats på to områder

Hun bakkes op af Bo Sandemann Rasmussen, der også er professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

- Beskæftigelsesfradrag er måden at gøre det på, men det skal gives til alle, så det er rigtigt dyrt at få en forskelseffekt mellem dem, der er inden for og uden for arbejdsmarkedet. Realistisk set kan man gå lidt ad vejen, men du kan ikke nå det hele, siger han og peger på, at regeringen bevæger sig væk fra målet ved at afskaffe de lave overførselsindkomster som kontanthjælpsloftet og starthjælpen.

- Hvis du virkelig skal gøre noget, så er du nødt til at gøre noget på begge parametre, siger Bo Sandemann Rasmussen.

Langt de fleste på det danske arbejdsmarked har dog en klar tilskyndelse til at arbejde. En opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet viser, at 96,8 pct. af arbejdsstyrken i år har en gevinst på mere end 1.000 kroner om måneden ved at arbejde, hvilket defineres som »økonomisk tilskyndelse«. Det er en markant stigning siden 2001. Men tallet er opgjort, inden de såkaldte fattigdomsydelser bliver afskaffet. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd advarer mod at overvurdere problemet.

- For det første er der ikke så mange, som har en løn, der er så lav. For det andet er det ikke fordi, man skal gå og holde ferie på kontanthjælp. Kontanthjælp er noget, man får i de perioder, man ikke kan få arbejde, siger chefanalytiker i AE-rådet Jonas Schytz Juul.

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ.

Ambitionen om at bruge skattereformen til at gøre det mere attraktivt at arbejde giver regeringen et andet problem. Det gør det sværere at nå to af de krav til en skattereform, regeringen allerede har stillet op. Nemlig at arbejdsudbuddet skal øges med 7.000 personer, og at det skal ske på en socialt balanceret måde. For det første forsvinder gevinsten ved at arbejde, hvis man kompenserer grupperne uden for arbejdsmarkedet. For det andet er den mest effektive måde at øge arbejdsudbuddet ikke jobfradrag, men lavere topskat. Begge dele vil øge uligheden.

Ifølge cheføkonom i den borgerlige tænketank CEPOS, Mads Lundby Hansen, vil det koste ti mia. kr. at øge arbejdsudbuddet med 7.000 via et jobfradrag.

- Skattereformen bør bruges på det, der giver mest arbejdsudbud for pengene, hvilket er lavere topskat, siger han.

SFs politiske ordfører, Jesper Petersen, svarer, at regeringen »ikke har nogen planer« om at sænke kontanthjælpen, men han vil ikke forklare, hvordan regeringen vil få skattereformen til at gå op.

- Vi sætter i regeringsgrundlaget op, at der skal skabes øget arbejdsudbud, at den skal være socialt rimelig i sin fordeling, og den skal være fuldt finansieret i modsætning til den gamle regerings skattepolitik. Så forventer jeg også, at den kommer til at bidrage til, at det kan betale sig at arbejde, siger Jesper Petersen.

Synes du, at der skal skæres i overførselsindkomster?

Deltag i debattenn under artiklen