Ved en protest i Kolding valgte Enhedslistens folketingskandidat at protestere nøgen.
Ved en protest i Kolding valgte Enhedslistens folketingskandidat at protestere nøgen.

Lørdag trådte kontanthjælpsloftet i kraft, og det fik SF og Enhedslisten i Sydjylland til at gå sammen i en protest på Axeltorv i Kolding.

Omtrent 40 personer var lørdag mødt op på Axeltorv i Kolding for at protestere mod kontanthjælpsloftet, der betyder, at tusinder af danske familier kan se frem til langt færre penge end hidtil.

Èn af de fremmødte var Enhedslistens folketingskandidat i Sydjylland, Maya-Louise Ryom Nielsen, der formåede at vække ekstra opsigt, da hun valgte at smide tøjet og stå næsten nøgen.

Det skriver Lokalavisen.dk.

»Jeg gjorde det, fordi nok må være nok, og fordi folk ender på gaden, og det er ydmygende. Jeg ved godt, at jeg vejer 115 kilo, har strækmærker og hængepatter,« siger hun til BT og tilføjer:

»Men min ydmygelse kan på ingen måde sammenlignes med den ydmygelse, som dem, der skal stå og bede om hjælp, et sted at bo og mad til deres børn skal gennemgå,« fortæller hun og forklarer samtidig, at hun først tog beslutningen om at prostere nøgen få øjeblikke før, demonstrationen fandt sted.

Maya-Louise Ryom Nielsen var nøgen i godt 20 minutter, mens de resterende fremmødte nøjedes med at sætte sig på tæpper eller rejse et telt som et symbol på, at dem, der rammes af kontanthjælpsloftet, risikerer at ende på gaden.

»Jeg får beskeder fra folk, der siger, at de aldrig troede, de ville synke så dybt og har prøvet på at begå selvmord eller har været nødsaget til at prostituere sig selv. Jeg bliver simpelthen så frustreret og ked over det,« fortæller Maya-Louise Ryom Nielsen, der ikke kan lade være med at græde, når hun taler om kontanthjælpsloftet og de konsekvenser, det kan få for danske kontanthjælpsmodtagere.

Pernille Rosenkrantz-Theil - 2

Var selv på kontanthjælp

Maya-Louise Ryom Nielsen har selv været på kontanthjælp efter hun i 2008 blev udsat for vold og samtidig blev diagnosticeret med ADHD. Derfor havde hun brug for en pause, så hun kunne samle sig ordentligt og fortsætte sin uddannelse som lærer, som hun færdiggjorde i sommer.

»Og det havde jeg ikke kunne gøre, hvis ikke velfærdssamfundet havde været der,« fortæller hun.

Hun erkender dog, at en nøgenprotest formentlig ikke vil have den store betydning i forhold til kontanthjælpsloftet, men håber, at det vil sætte fokus på det.

»Det er bare ærgerligt, at det skal handle om mine bryster i stedet for det reelle problem,« lyder det.

Mjølnerparken

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 29 kr.