For mange af dem er udsigten til rentestigninger en tikkende bombe

55.000 danske familier bruger over halvdelen af deres indkomst på boliglån, hvilket gør dem særligt sårbare, hvis renten stiger. Af dem er cirka hver fjerde - svarende til 14.000 - spændt så hårdt for, at det kan få fatale økonomiske konsekvenser. De har nemlig både flekslån og afdragsfrihed. Det viser en analyse fra Erhvervs- og Vækstministeriet.

- Det er typisk folk, der på et tidspunkt har haft en stor grad af risikovillighed, siger erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF).

Hun mener ikke, at det per automatik er kritisk, hvis man bruger mere end halvdelen af husstandsindkomsten på boliglån.

Solidt fundament

- Men det kan være en indikator på, at det kan være svært at få det til at hænge sammen, hvis der kommer uforudsete udgifter. Vi ser dog, at det kun er en lille gruppe, der risikerer at komme i problemer, hvis renten stiger, siger hun.

Ministeren fremhæver, at den overordnede konklusion i analysen er, at det økonomiske fundament under de danske boligejere generelt er overraskende solidt.

- Jeg blev faktisk beroliget, da jeg læste analysen. Den viser, at langt de fleste boligejere har et fornuftigt forhold mellem det, de tjener, og de udgifter, de har til deres bolig, og er i stand til at klare mulige rentestigninger, siger ministeren.

Og der er ingen tvivl om, at renten vil stige, lyder det fra boligekspert og sekretariatschef i Boligøkonomisk Videnscenter, Curt Liliegreen.

- Spørgsmålet er bare, hvor meget og hvornår. Selvom der ifølge analysen er tale om en meget lille gruppe af hårdt ramte boligejere, er det en alvorlig situation. Priserne på boliger er så langt nede, at det kan være vanskeligt at komme af med dem, og rentestigninger er ikke den eneste trussel mod boligmarkedet, siger han.

Regeringens interesse

Analysen konkluderer, at der skal meget store rentestigninger til, før andelen af boligejere, som sidder for stramt i det, vokser i en grad, der kan være skadelig for samfundsøkonomien.

- Man skal huske, at regeringen har en interesse i at fremstille det på den måde. For jeg er enig i, at rentestigninger isoleret set ikke udgør den største trussel mod boligejerne. Men kombineret med, at de første afdragsfrie lån begynder at udløbe i 2013, og at man har vedtaget en skattereform, der hvert år nedsætter rentefradragsretten, er der udsigt til en farlig cocktail, siger Curt Liliegreen med henvisning til, at omkring 6.000 boligejere skal i gang med at betale afdrag i år, mens antallet næste år er 30.000.

Realkreditsektoren ser til gengæld analysen som et kærkomment bevis på, at det ikke står så sløjt til med boligejernes økonomi som frygtet.

- Det er betryggende, at vi nu har fået bekræftet, at danskerne har luft i økonomien til at tage nogle pæne rentestigninger, siger cheføkonom Ulrikke Ekelund, BRFkredit.

Realkreditrådets direktør, Ane Arnth Jensen, påpeger, at en del af de 14.000 tilmed kan være pensionister med en lav indkomst, der til gengæld har en formue.

- For dem er det måske ikke et problem, at over halvdelen af indkomsten går til boliglånet. Derfor er det svært at sige, hvor omfattende og alvorlig situationen er, siger hun.

Teknisk insolvente

Forhenværende erhvervs- og økonomiminister Brian Mikkelsen (K), der i sin tid bestilte undersøgelsen, er overrasket over, at der trods alt ’kun’ er tale om 14.000 husstande.

- Det er selvfølgelig 14.000 for meget. Mange af familierne er teknisk insolvente, fordi de købte i de gode tider, og gælden i dag er større end værdien af boligen. Det er et enormt psykisk pres, at man når som helst risikerer, at det hele bryder sammen. Derfor er de nødt til at se på deres privatøkonomi og vurdere, om de skal forsøge at slippe ud af boligen, før det bliver værre, siger han.

Fakta

1,1 mio. husholdninger har et realkreditlån.

5 pct. eller 55.000 husstande bruger over halvdelen af deres indkomst på boliglånet.

En fjerdedel af dem er særligt følsomme, hvis renten stiger, da de både har afdragsfrihed og flekslån.

Knap 90 pct. af danskernes samlede realkreditgæld er optaget af den del af befolkningen med de højeste indkomster.

De første afdragsfrie lån udløber i 2013, hvilket vil berøre 6.000 boligejere.

I 2014 er det omkring 30.000 husstande, der skal begynde at betale afdrag.

Kilde: Analyse fra Erhvervs- og Vækstministeriet, januar 2013