De Konservatives forslag om at gøre Muhammed-krisen til en obligatorisk del af folkeskolens pensum er blevet mødt med skepsis, og nu kommer tidligere operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste (PET) Hans Jørgen Bonnichsen med en kraftig advarsel:
Sættes Muhammed-tegningerne på skoleskemaet, kan det have en radikaliserende effekt på visse elever.
»Det kan godt være, at jeg lægger mig ud med en stribe intellektuelle, men at indføre Muhammed-tegningerne som en del af undervisningen i folkeskolen vil uden tvivl have en radikaliserende effekt på nogle af eleverne. Hvorfor blive ved med at tirre? Vi er ved at løfte ytringsfrihedens fane så højt, at vi risikerer at miste fodfæstet,« siger Hans Jørgen Bonnichsen til Kristeligt Dagblad.
De Konservatives politiske ordfører, Mai Mercado (K), foreslog fredag i en kronik i Jyllands-Posten, at Muhammed-krisen føjes til folkeskolens historiekanon, der indeholder 29 punkter, som er obligatoriske i undervisningen. Kanonen omfatter blandt andet grundloven, kvindernes valgret, Berlinmurens fald og terrorangrebet i New York 11. september 2001.
Dansk Folkeparti bakker op om de Konservatives forslag, mens Socialdemokraterne og Venstre erklærer sig parate til at indlede en diskussion om, hvorvidt Muhammed-krisen skal tages med i kanonen.
Hans Jørgen Bonnichsen mener dog, at det konservative forslag strider mod den antiradikaliseringsplan til omkring 60 millioner, der netop er blevet vedtaget i Folketinget.
Mai Mercado sagde fredag til Berlingske Nyhedsbureau, at det er vigtigt, at vi ikke »får berøringsangst« med tegningerne »i misforstået godhed«.
»Vi skal kunne tale om tegningerne, og vi skal tale om situationen, og hvad den gør ved os. Jeg kan godt forstå, hvis det krænker nogen, men så må vi tale om det,« lød det.
