Kommunens pantefoged skal have lov at inddrive langt mere af danskernes gæld, siger tidligere pantefoged.
København. Det nytter ikke noget at sende den ene rykker efter den anden, hvis en borger skylder Skat eller kommunerne penge.
Der skal hårdere midler i brug, mener Erik Lund. I dag er han konservativt byrådsmedlem i Allerød Kommune, men tidligere har han været formand for Pantefogedforeningen og fagchef for inddrivelsen i Skat.
Det offentlige må ifølge Skatteministeriet opgive at inddrive en stor del af danskernes gæld, som er tæt på 100 milliarder kroner.
Ifølge Erik Lund er der kun én løsning: Man er nødt til at flytte inddrivelsen tilbage til kommunerne og pantefogederne.
- Staten har haft opgaven siden 2005, og de har bevist, at de ikke kan løfte opgaven, derfor synes jeg, man skal flytte den tilbage igen, siger han.
- Siden 1493 har inddrivelsen været lokalt, og der var også ballade en gang imellem, men det var over, at inddrivelsen var får hård.
Desuden bør det være kommunalt ansatte pantefogeder, som inddriver gælden. De har nemlig helt særlige beføjelser, når pengene skal kradses ind.
- Noget kan selvfølgelig godt inddrives maskinelt, men når man skal ud at lede efter pengene, som folk gemmer, så skal man have fat i en pantefoged. Han kan lukke sig ind i folks hjem, åbne deres post og gå ind på bankkontoen, siger han.
- Det kan du ikke få en maskine til, det skal du have en pantefoged til.
I en rapport vurderer revisionsfirmaet PwC, at Skat og kommuner må regne med at vinke farvel til op mod 80 milliarder kroner ud af i alt 100 milliarder kroner, som danskerne skylder.
Gælden til det offentlige er vokset hurtigt, siden man i 2015 skrottede det fejlslagne it-system EFI.
Alene fra andet til tredje kvartal sidste år voksede den med 3,6 milliarder kroner, viste en redegørelse fra Skat i januar.
/ritzau/
