Lungebetændelse kan være livstruende for en svækket 97-årig. Når man pludselig ikke kan trække vejret, bliver man bange. Og det blev Thyra Franks mor også, da hun blev akut indlagt på hospitalet sidste lørdag.

Thyra Frank har siddet ved hendes side hele ugen, og det var først i sidste øjeblik, hun turde tage af sted for at deltage i Liberal Alliances sommergruppemøde på Restaurant Vejlegården i Vejle.

- Vi flyttede mor hjem torsdag, og hun har det nu så godt, at jeg godt turde tage af sted til Vejle, fortæller Thyra Frank 5 minutter før pressemødet går i gang på Vejlegården fredag eftermiddag.

Hun lyder glad og energisk, som vi kender hende. Men sådan var det ikke, da BT spiste frokost med hende tirsdag.

Thyra Frank har været sygeplejerske i 30 år, plejehjemsleder på plejehjemmet Lotte på Frederiksberg i 23 år og er nu sundhedsordfører for partiet Liberal Alliance.

Hun har gennem årene hjulpet mange døende mennesker og har altid insisteret på, at ingen skal dø alene. Men ét er den professionelle, sygeplejefaglige tilgang til døden, det er noget helt andet, når det pludselig er ens egen mor, man risikerer at miste, siger hun.

LÆS OGSÅ: 

- Jeg er fuldstændig afklaret med, at vi alle skal herfra. Jeg er heller ikke bange for døden. Men det er min egen død, jeg ikke er bange for. For mig handler det om at skulle give slip på det menneske, som er den sidste på jorden, der elsker mig uforbeholdent – uanset hvad jeg gør og hvad jeg siger, siger Thyra.

Sidste lørdag var hun til dyrskue i Hobro og delte gulerødder ud sammen med resten af Liberal Alliance. Men så ringede telefonen, og hun kunne høre, at hendes mors lette sommerforkølelse havde udviklet sig dramatisk.

Hun bad straks om, at moderen blev kørt på hospitalet, og hastede så selv hjem med toget til København.

- Da jeg så mor, tænkte jeg, at det her kommer hun ikke over. Jeg havde det på samme måde med min far, og han døde 7 timer senere. Derfor har jeg siddet på hospitalet hver dag siden og forberedt mig på, at det her kan ende med et farvel, siger Thyra.

Vi mødes i haven ved plejehjemmet Lotte, hvor Thyras mor har boet det seneste år. Solen skinner. Roserne dufter. Og en næsten tam skade hopper kvidrende rundt i græsset. Plejehjemmet byder på fiskefrikadeller til frokost, og vi slår os ned i de hvide havemøbler til en snak om alle de tanker, der fylder, når man risikerer at miste sin mor.

LÆS OGSÅ: 

- Det er jo helt naturligt at skulle sige farvel til en mor på 97½. Jeg er dybt taknemmelig over, at vi har haft hende så længe. Da jeg var yngre havde jeg en lang snak med min far om døden, og jeg sagde til ham, at jeg aldrig troede, at jeg ville komme mig over tabet af ham og mor.

Thyra bliver med ét meget bevæget. Stemmen knækker, og tårerne står i øjnene. Men så fortsætter hun.

- Ja, nu græder jeg, for det er så tæt på. Men far fortalte mig, at han vidste, at jeg ville komme igennem det, for han havde selv prøvet det med sine forældre, siger Thyra og tørrer øjnene.

- Så jeg har brugt de her døgn på at forberede mig selv på, at det her, det er et farvel. Jeg kan aldrig nogensinde bebrejde mig selv, at jeg ikke har fortalt dem begge to, at jeg elsker dem. For det har været helt naturligt for mig.

- Men det er jo ikke kun sygdomme, der slår folk ihjel. Man er nødt til at have livsmod og livslyst, og det havde mor mistet i lørdags. Men da jeg gik fra hende nu, kunne jeg se glimtet i hendes øjne igen.

Terrassedøren står åben, og vi kan høre, at beboere, personale og pårørende synger ’I dag er det Freddys fødselsdag’ inde i spisestuen. Kort efter serverer Bente fødselsdagslagkage med friske hindbær og kaffe til os. ’Bente skat, tak, du er fantastisk, udbryder Thyra).

Hvordan hjalp du din mor til at få livsmodet tilbage?

- Jeg har ikke været fra hospitalet. Jeg har været der nat og dag. Jeg har haft hende i hånden, og været der omkring hende hele tiden. Hver gang hun har været vågen, har hun kunnet se mig.

- Om natten har jeg haft lyset tændt over mig, så hun kunne se mig, når hun slog øjnene op. Den første nat, mellem lørdag og søndag, lukkede jeg ikke et øje. I dag tog hun hånden op til min kind og aede mig, det har hun ikke haft kræfter til hele ugen.

Hvad har hun været for en mor for dig?

- Jeg har været ekstremt irriteret på hende i mine teenageår. Hun var utrolig bange for, at jeg skulle blive gravid, så indtil jeg var 18 år skulle min mor kunne se mig fra vinduet, og jeg skulle være hjemme klokken 22.

LÆS OGSÅ: 

- Hun var altid den kønneste, lattermild og omsværmet. Hun elskede at danse, og var en lille slank størrelse 36. Hun var livsglad og en livsnyder. Men mor har først og fremmest været ’mor’ – det har været hendes liv. Plus at være kone til min far.

- Min mor sendte kasser af sted til os med chokoladelagkager med creme og mandler, roulader, og friskslagtede duer med hjemmelavet gele. Hun emballerede det på en måde, så det kom helskindet frem. Hun skrev ’Denne side op’ uden på pakken, og så cyklede min far ind til posten med den.

Thyra lægger ikke skjul på, at familien altid har været tæt knyttet til hinanden, og sådan er det stadig.

- Kærlighed har en pris, for det bliver hårdt at miste. Men jeg vil lægge alt til side for hende, for tænk, hvis hun dør, mens jeg er væk.

- Derfor har jeg også taget forbehold for at deltage i vores sommergruppemøde i Liberal Alliance. Mor skal først have det godt, og så vil jeg gerne have hende hjem på Lotte igen. Her er hun aldrig alene.

Er du parat til at give slip på hende?

- Det tror jeg aldrig, man bliver. Jeg har set så mange mennesker dø, og jeg ved, hvor vigtigt det er, at det kommer til at foregå stille og roligt. Det er derfor, jeg selv vil være der.

Tror du på et liv efter døden?

- På et eller andet plan. Jeg åbner altid vinduet for sjælen, når folk dør. Men jeg tror først og fremmest på et liv før døden.