Vækstplan. Valget mellem Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen er ikke et valg mellem velfærd eller skattelettelser. For begge skærer i velfærden, siger DF-formand Kristian Thulesen Dahl.

Kristian Thulesen Dahls (DF) varemærke i politiske forhandlinger, de gule post-it-sedler, sidder side om side i Vækstplan DK, som regeringen fra i dag sætter fuld forhandlingskraft bag.

DF-formanden, der selv var med til forhandlinger i Finansministeriet i fredags, ser gerne sit parti i en samlet aftale.

Men finansieringen af vækstplanen med midler fra det offentlige forbrug og dermed velfærden kan vise sig at være for stor en knast, mener han.

- Vi har et problem med at bruge pengene på at sænke selskabsskatten og hente dem ved at nedsætte det offentlige forbrug til under den grænse, som vi i sin tid gik til valg på sammen med V og K. Det er der nogen, der glemmer. For halvandet år siden ville S og SF have en vækst på 1,4 pct. frem mod 2020, og VOK ville have en på 0,8 pct. Nu vil Thorning og Co. have en på 0,4 pct., og Lars Løkke Rasmussen (V) og Lars Barfoed (K) vil have en på 0,0 pct. Jeg står kedsommeligt og siger det samme som i valgkampen, nemlig 0,8, siger Kristian Thulesen Dahl.

Ifølge de økonmiske vismænd kræver det en vækst i det offentlige forbrug på 0,9 pct. frem mod 2020, hvis man vil opretholde samme velfærdsniveau i en tid med flere ældre og dermed stigende sundhedsudgifter.

Regeringen vil med Vækstplan DK have en vækst på 0,4 pct. – stigende til 0,75 pct. i 2020 – og både V og K kræver nulvækst. Men uanset hvilken løsning, man vælger, vil det koste velfærd på sigt, siger Thulesen Dahl, der dog anerkender, at man i det offentlige kan flytte pengene hen, hvor der er behov.

- Men at tro, at man helt frem til 2020 kan køre med en vækst i det offentlige, der er markant lavere end det, der er nødvendigt for status quo, det kan man ikke, siger han.

Kristian Thulesen Dahl møder ikke frem til forhandlingerne om Vækstplan DK med ultimative krav: DF ønsker selskabsskattelettelsen ud til fordel for afgiftslettelser på grænsefølsomme varer og el. Samtidig er DF utilfreds med, at regeringen allerede har besluttet en ramme på besparelserne på SU-reformen og kontanthjælpsreformen, der skal finansiere Vækstplan DK.

- Den rigtige måde er at forhandle SU og kontanthjælp først, regne sammen hvad det giver, og så går vi gerne over i Finansministeriet og finder ud af, hvordan de penge bedst etablerer private arbejdspladser.«

På hugst hos Socialdemokraterne

Selv om Thulesen Dahl afviser det, har DF i de seneste måneder taget noget, der ligner et stort skridt mod midten i dansk politik.

DF taler positivt om lærerne, ønsker en midlertidig forlængelse af dagpengeperioden, vil ikke skære for hårdt i kontanthjælpen – og selskabsskattelettelser er spild af penge. Vidste man ikke bedre, lyder det som tonerne fra Socialdemokraternes oprørske venstrefløj.

Analyser fra TNS-Gallup viser da også, at Thulesen Dahl stjæler vælgere i hobetal fra S til blå blok, hvor DF vil bruge dem til at få V-formand Lars Løkke Rasmussen tilbage til magten.

Hvis økonomiske politik, Thornings eller Løkkes, er du mest enig i?

- Det er et rigtig godt spørgsmål, for vi aner ikke, hvad de mener i næste uge. Jeg havde ikke drømt om, at statsministeren foreslog de her selskabsskattelettelser, så det er jo altid farligt at erklære sig enig med en, der er så ustabil i det politiske landsskab.

Nu kæmper du de svages sag, men I har f.eks. selv i 2007 og 2009 været med til at lave skatteaftaler, der gav mest til de bedst stillede?

- Jamen, alligevel brugte vi jo vores forhandlingsmuligheder til at få en større social profil i de aftaler. Havde vi ikke stået imod, som vi gjorde, så havde vi ikke haft en topskat i dag, siger Kristian Thulesen Dahl og afviser, at man bevidst går på hugst hos S.

- Som jeg ser det, har det igennem nogle år været sådan, at Socialdemokraterne på grund af sammensætningen i deres politik har haft sværere og sværere ved at favne de danskere, der ikke føler, at de er helt med på vognen. De taler meget om dem, men deres politik har svært ved at håndtere dem. For nogle giver globaliseringen en masse muligheder, og så er der en masse, der står tilbage. Og så gør regeringen jo også deres arbejde for at sikre det ved at lave en politik, der er så diamentral i modsætning til det, de har sagt før. Så søger vælgerne andre græsgange, og så kan vi jo være et alternativ, hvis man gerne vil væk fra Socialdemokraterne.