37 mandater. En stemme fra hver femte dansker. Kristian Thulesen Dahl på forsiden af både Politiken, Jyllands-Posten og Berlingske. Ingen kan vist være i tvivl om, at Dansk Folkeparti fik et fantastisk folketingsvalg.

Ved det seneste valg i 2011 fik partiet 22 mandater. Nu er partiet landets næststørste, og forklaringen på fremgangen skal i høj grad findes hos Venstres vælgere. Eller mangel på samme, skriver Berlingske.

Specielt under valgkampens slutspurt flød venstrestemmerne i en lind strøm over til Dansk Folkeparti, der har haft nogenlunde den fremgang, som Venstre er gået tilbage, vurderer valgforsker Carina Bischoff fra Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet.

Undersøgelser viser, at 20 procent af de vælgere, som stemte på Venstre ved det seneste valg, har sat deres kryds ved DF denne gang.

Dermed bliver Venstre det parti, som har afgivet den højeste andel stemmer til DF.

Tilhængere af Dansk Folkeparti skylder specielt Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen en tak. Trods gode meningsmålinger til Venstre gennem størstedelen af oppositionsårene, har en række dårlige sager for formanden sandsynligvis kostet på stemmekontoen.

Løkkes personlige opbakning i befolkningen har været lav - ikke mindst for en oppositionsleder - og allerede ved europaparlamentsvalget i maj 2014 var tendensen tydelig: Nej til Venstre og ja til Dansk Folkeparti.

Derudover er det meget sandsynligt, at blandt andet udlændingepolitikken og EU igen har spillet en central rolle, og her har Dansk Folkeparti en hjemmebanefordel.

»Han og partiet fik smæk til europaparlamentsvalget, så kom der et opgør i Venstre, og nu har partiet så igen fået et rigtigt stort vælgersmæk. Der er en masse venstrevælgere, blandt andet i Jylland, som ønsker en ny regering, men som er gået over til at stemme på Dansk Folkeparti i stedet,« siger Carina Bischoff.

Dansk Folkeparti har desuden snuppet vælgere fra både Socialdemokraterne og de Konservative. Men også blandt tvivlerne, som på et tidspunkt talte hver fjerde stemmeberettigede dansker, er flere efter alt at dømme endt med at sætte krydset ud for liste O.

»En del tvivlere har formentlig tidligere stemt på Venstre og de Konservative, og mange har nok tænkt, at stemmen ikke skulle gå til Løkke. Så har de valgt Dansk Folkeparti i stedet,« vurderer Martin Vinæs Larsen, som forsker i stemmeadfærd på Københavns Universitet.

Ved næste folketingsvalg vil det rekordstore antal DF-mandater formentlig være svært at bevare. Selv om partiet minder om en brumbasse, der bare er fløjet højere og højere, viser historien, at en stor valgsucces som regel får konsekvenser.

Ved valget i 2007 klarede SF sig historisk godt, men måtte ved valget i 2011 sige farvel til syv mandater. Det samme kan nu siges om Det Radikale Venstre, der klarede sig godt ved valget i 2011, men som ved dette valg har lidt et stort nederlag.

»Og så er der ikke nogen tvivl om, at Lars Løkkes sager nok vil være lidt glemt om fire år, hvor nogle af de her folk vil gå tilbage til Venstre,« siger Martin Vinæs Larsen.

Omvendt har Dansk Folkeparti bevist en enestående evne til at svæve over de sager, der har skabt utilfredshed i befolkningen.

Det er lykkedes partiet at få meget opmærksomhed, når det gælder de ting, som de har fået igennem - og resten har partiet præsenteret som om, at det er blevet et voksenparti, der skal tage ansvar, påpeger Carina Bischoff.

»Men at spå om næste folketingsvalg svarer lidt til, at en meteorolog laver en vejrudsigt, der forudser vejret om fire år,« tilføjer hun.

Det er en broget gruppe, der står til at skulle udfylde de nye pladser i Dansk Folkepartis folketingsgruppe. Blandt de nye medlemmer ser det ud til, at tidligere DFU-formand Kenneth Kristensen Berth rykker ind på Christiansborg.

Ud over at være den længst siddende formand for ungdomspartiet havde han tilbage i 2002 en kontroversiel sag, hvor han sammen med blandt andre partifællen Morten Messerschmidt indrykkede en annonce i Studiemagasinet. Annoncens indhold resulterede i 14 dages betinget fængsel for overtrædelse af straffelovens racismeparagraf.

Ifølge prognoserne står også DFeren Pernille Bendixen, der i forvejen er medlem af Odense Byråd, til at få en plads i Folketinget.

Hun blev kendt i 2014, da det kom frem, at hun havde brudt sin tavshedspligt om en borger fra Vollsmose. Sagen kostede hende 3.000 kroner i bøde for at overtræde straffeloven.

Sidste medlem af DF-folketingsgruppen, der tidligere har været i vælten, er den unge Peter Kofod Poulsen fra Haderslev i Sønderjylland.

Han oprettede i september 2014 hjemmesiden meldenøsteuropæer.dk, hvor han opfordrer borgere til at skrive om deres oplevelser med østeuropæere. Ironisk nok blev han selv meldt - dog til politiet.

Men det er langtfra sikkert, at de nye ansigter i gruppen vil blive et problem for partiets ledelse. Lige siden partiet blev stiftet, har det været kendetegnet af en stram topstyring, hvor der bliver lukket ned, så snart en melding er for langt væk fra partilinjen.

»Det er ikke utænkeligt, at nogen vil forsøge at lave rav i den,« lyder det alligevel fra Martin Vinæs Larsen fra Københavns Universitet:

»Men jeg er sikker på, at Kristian Thulesen Dahl nok skal få styr på dem.«.