____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Dansk økonomi er ved at komme tilbage på sporret. det siger statsminister Helle Thorning-Schmidt i spørgetimen, der startede kl. 13.00.

Venstres formand Lars Løkke Rasmussen er enig:

- Jeg er tilfreds med at vi har haft et godt samarbejde og at regeringen er kommet os i møde, siger han

Lars Løkke Rasmussen spørger også om vi skal til folkeafstemning om patentdomstolen.

- Det er noget, Folketinget afgør. Kan man ikke opnå fem sjettedels flertal, må det til folkeafstemning. Måske har Lars Løkke Rasmussen bedre forbindelser til Dansk Folkeparti og så behøver vi ikke belemre befolkningen med den folkeafstemning, siger Helle Thorning-Schmidt.

Lars Løkke Rasmussen vil også diskutere velfærdsturisme:

- Der har ikke været nogen møder siden oktober. Og vi havde ellers indtryk af, at regeringen ville gøre noget ved det inden sommerferien. Altså i 2013, siger Lars Løkke Rasmussen.

- Vi holder af det Danmark, vi har skabt, siger Lars Løkke, og salen reagerer med høj latter.

- Lars Løkke hidser sig gevaldigt op over, at der bliver trukket på smilebåndet. Kom ned i gear. Lad være med at være så hidsig. Lad os finde nogle løsninger, siger Helle Thorning-Schmidt.

Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen-Dahl siger ironisk, at statsministeren jo har ret i, at det er en spørgetime.

- Statsministeren har ret. Det er en spørgetime. Der står ikke noget om, at der også skal gives svar. Det er sikkert helt i orden at besvare et spørgsmål med et modspørgsmål, siger han.

- Jeg vil gerne vide hvorfor DF skal have betaling for at stemme for patentdomstolen, siger Helle Thorning-Schmidt.

Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen vil ikke diskutere finansloven, som tegeringen indhik med de borgerlige, men spørger i stedet til de ledige.

- 30.700 er faldet ud i år. Det svarer til 100 om dagen og endnu flere falder ud til nytår. Hvad vil statsministeren gøre?

- Det vil vi jo gerne snakke med Enhedslisten om, det er jo netop med Enhedslisten vi er blevet enige om en blidere indfasning af de nye regler om, siger Helle Thorning-Schmidt.

- Skal jeg forstå det sådan, at den blidere indfasning løser problemet?

- Nej, vi skal skabe jobs til de ledige ved at give virksomhederne bedre konkurrencevilkår, siger statsministeren.

Den konservative formand Lars Barfoed spøger om skatteborgerne ikke kan få deres skattelettelse, der er fremrykket til 2014 skrevet ind i deres forskudsopgørelse.

- Det synes jeg altså godt, folk kan gøre selv. Hvor har vi det godt i Danmark, når et af de store problemer består i at Lars Barfoed vil have en skattelettelse skrevet ind i forskudsopgørelsen, og at Kristian Thulesen-Dahl er utilfreds med, om et lovforslag kommer før eller efter sommerferien, siger Helle Thorning-Schmidt.

Finansloven, PISA-undersøgelsen og offentlighedsloven blev slet ikke berørt, selv om det har været vigtige emner den seneste uge.

Spørgetimen, der afløste det ugentlige pressemøde, er kommet godt fra start. Selv om politikerne ikke skændes og råber og skriger, som man gør i det britiske parlament, har der foreløbig været en livlig diskussion og en rimelig interesse fra seerne og læserne. Det var f.eks. i spørgetimen, Lars Løkke scorede et selvmål ved at sige, at man vel kunne få et par sko for de 2.000 kr. om måneden, nogle lønmodtagere får mere ved at gå på  arbejde end de ville få som arbejdsløse.

Spørgetimen holdes hver anden tirsdag, og er forbeholdt direkte, uforberedte spørgsmål til statsministeren fra lederne af partierne uden for regeringen.

Statsministeren kan vælge at indlede spørgetimen med en redegørelse på højst 5 minutter. Herefter får lederen af det største parti uden for regeringen ordet til sit første spørgsmål. Det enkelte spørgsmål skal stilles på højst 2 minutter, og statsministeren har 2 minutter til at svare. Partilederen kan herefter få ordet 2 gange a 1 minut, hver gang med tilsvarende tid til statsministeren til svar. Herefter vil de øvrige partiledere i sædvanlig ordførerrækkefølge normalt få hver én sekvens.