En hidtil hemmeligholdt skattesag rammer nu Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>B.T. kan afsløre, at Skat for tre år siden opgav at få Helle Thorning-Schmidt til at tilbagebetale et betydeligt beløb, som hun siden 1999 har betalt for lidt i skat.

BURDE HELLE THORNING-SCHMIDT SELV HAVE FORTALT, AT HUN IGENNEM FLERE ÅR UBERETTIGET HAR BRUGT SIN MANDS SKATTEFRADRAG? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN.

Avisen har fået adgang til fortrolige dokumenter om en skattesag fra 2008, der viser, at Helle Thorning-Schmidt uberettiget har udnyttet sin britiske ægtefælle Stephen Kinnocks danske skattefradrag fra 1999 til 2008 og dermed år for år betalt for lidt i skat af sin løn fra først Europa-Parlamentet og efter 2005 Folketinget.

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ:

Af afgørelsen fra Skat, som B.T. har set og læst, fremgår det, at Stephen Kinnock - til trods for at han i 1999 forlod Danmark og dermed ikke længere var fuld skattepligtig her i landet - fortsat selvangav som fuldt skattepligtig. Dette betød ingenting for Kinnock, da han ikke havde nogen skattepligtig indkomst i Danmark. I stedet fik Helle Thorning-Schmidt som ægtefælle hans fradrag, som hun uberettiget brugte. I afgørelsen fra Skat til Kinnock om sagen, hedder det direkte, at der skete ’overførsel af negativ skattepligtig indkomst og skatteværdi af personfradrag m.v. til din ægtefælles årsopgørelser’.

Stephen Kinnock fik i perioden mange påmindelser i form af selvangivelser og årsopgørelser - om, at han var registreret fuld skattepligtig til Danmark, mens Helle Thorning-Schmidt har modtaget en række årsopgørelser, hvoraf det fremgik, at hendes personfradrag var væsentligt større end normalt for en skatteyder.

LÆS OGSÅ:

Dermed er det ikke korrekt, når Helle Thorning-Schmidt - i forbindelse med sidste års skattesag - flere gange til pressen og i en mail til partiets medlemmer hævdede, at hun og hendes mand havde ’fulgt skattereglerne til punkt og prikke’. Tværtimod har hun fået kontant udbytte ud af ikke at overholde reglerne.



Advokat Jørn Qviste fra advokatfirmaet Johan Schlüter i København - forfatter til et stort antal artikler om dansk og international skatteret - siger:

 - Så vidt jeg kan bedømme, har Stephen Kinnock udvist passivitet. Det havde nok været hensigtsmæssigt at få en rådgiver til at sørge for begge parters selvangivelser på et tidligere tidspunkt, så de havde undgået sagen. På den anden side vil jeg sige, at masser af skatteydere hvert år begår samme fejl, fordi de ikke studerer deres fortrykte selvangivelser eller årsopgørelser nærmere. Det er en god idé at være omhyggelig i sine skattesager, hvis man vil være statsminister, men der er jo ingen grund til at tro, det er sket med vilje. Få vil snyde for et så relativt beskedent beløb, siger Jørn Qviste.

Søren Aagaard, skatteekspert og advokat hos Advodan, påpeger, at alle har et ansvar for at tjekke deres skatteansættelse i årsopgørelsen.

- Hvis man uberettiget bruger ægtefællens personfradrag, kommer man til at betale for lidt i skat. Skatteværdien af fradraget fremgår af bagsiden af årsopgørelsen, hvor skatteberegningen foretages, siger han.

Skat fik først kendskab til sagen, da parrets rådgiver i først 2007 og siden i 2008 selv henvendte sig til Skat for at få Stephen Kinnock ud af den danske skattepligt. I 2008 ophørte Kinnocks ansættelse i British Council - og dermed ville han ikke længere være automatisk beskyttet mod skattebetaling i Danmark. I det øjeblik, han måtte opgive sin diplomatstatus og tage et job i en privat virksomhed, ville det faktum, at han var registreret som ’fuld skatteopligtig’ til Danmark formentlig betyde, at han også i praksis skulle betale skat i Danmark - selv om han arbejdede i udlandet.

Det fremgår ikke, hvorvidt Kinnock og Thorning-Schmidt hyrede en skatterådgiver for at sikre, at Kinnock i praksis undgik skattebetaling i Danmark. Skat accepterede med tilbagevirkende kraft, at Stephen Kinnock alligevel ikke havde været skattepligtig til Danmark, siden han flyttede ud af landet i 1999. Dermed havde han heller ikke ret til de årelange danske fradrag.

LÆS OGSÅ:

Af skattedokumenterne fremgår det, at Skat ’ændrede’ Thorning-Schmidts årsopgørelse for årene 2006, 2007 og 2008, hvilket formentlig betyder, at hun blev pålagt at betale retsskat, men det fremgår også, at sagen var forældet i årene 2000, 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005, hvorefter Skat ikke efterfølgende kunne afkræve Thorning ekstrabetaling i for lidt betalt skat.

B.T. har af en revisor fået udregnet, hvad Helle Thorning-Schmidt har betalt for lidt i skat i årene 2000-2005 - med forbehold for ukendte faktorer er beløbet et mindre sekscifret beløb.

Hvad synes du om, at Helle Thorning-Schmidt igennem mange år uberettiget har brugt sin mands skattefradrag?Deltag i debatten under artiklen. De bedste indlæg bliver bragt i B.T. i morgen