Venstre vil ikke lade den offentlige sektor vokse, lyder det i kølvandet på regeringens velfærdspakke. Regeringens milliardstore udspil viser »en lille forskel« på rød og blå blok, mener Enhedslisten.
Hvor meget mere vil rød blok afsætte til velfærd i forhold til blå blok?
Det er essensen af diskussionen om, hvor stor den offentlige sektor må være i den kommende valgperiode. Og belejligt nok har regeringen tirsdag præsenteret sin plan for, hvordan den fælles velfærd skal udbygges for 39 milliarder i årene 2016-2020.
Pengene, der blandt andet skal bruges på bedre sundhed for kræftpatienter, ældre og kronisk syge, skal findes i den planlagte vækst i det offentlige forbrug på 0,6 procent.
For vælgerne er valget da også klart nok, konstaterer statsminister Helle Thorning-Schmidt (S):
»Valget for danskerne er dybest set, om man ønsker at udvikle velfærden for 39 milliarder kroner - som bestemt ikke er luksus - eller om man ønsker at bruge de penge på skattelettelser,« siger hun.
Statsministeren understreger, at regeringen »ikke vil lade den offentlige sektor stå stille, mens resten af samfundet bliver rigere«, og derfor ønsker regeringen at øge velfærden med i gennemsnit tre milliarder kroner om året frem mod 2020, sådan at det offentlige forbrug i 2020 vil være 15 milliarder kroner højere end i dag.
Omvendt mener man i Venstre, at den offentlige sektor kan fungere med sin nuværende størrelse. Ved at omprioritere på en række områder - blandt andet ved at skære på ulandsbistanden og rulle regeringens lempelser af udlændingepolitikken tilbage - kan Venstre få de samme penge til rådighed som regeringen, og samtidig give plads til skattelettelser, siger partiformand Lars Løkke Rasmussen (V).
»Venstres udgangspunkt er et udgiftsstop. Det vil sige, at den offentlige sektor kan klare sig med den størrelse, den har. Men det er mit udgangspunkt, og jeg kan sagtens se, at der er partier, der mener noget andet. Derfor kan man sige, at jeg vil kæmpe min sag, og jeg vil kæmpe for at få størst mulig opbakning til Venstre,« siger oppositionslederen.
Hvor langt Venstre vil kunne gå, afhænger især af Dansk folkeparti og formand Kristian Thulesen Dahl (DF), der modsat Venstre ønsker en offentlig vækst på 0,8 procent. På den måde bidrager regeringens velfærdsudspil ikke alene til at markere forskellene mellem rød og blå blok inden et valg - men også uenighederne internt i blå blok.
Vigtigst er dog, at danskerne ved, hvad Dansk Folkeparti står for, påpeger Kristian Thulesen Dahl, der nedtoner gnidningerne i blå blok. Han er således overbevist om, at et blåt flertal vil kunne medføre bedre velfærd.
»Ja, blå blok sikrer bedre velfærd for danskerne, fordi en del af de penge, som en Thorning-regering bruger på realvækst i den offentlige sektor, blandt andet bliver brugt på stigende asyludgifter og stigende udgifter for familiesammenføring,« siger Thulesen Dahl.
Hos Enhedslisten kalder politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen (Ø) det for en »skrabet« velfærdsmodel, som regeringen lægger op til. Det er dog samtidig udtryk for, at der »trods alt« er en »lille forskel« på rød og blå blok.
»Men det viser i den grad også, at der bliver brug for en stærk venstrefløj, der kan holde regeringen fast på løfterne, og som kan sikre, at de mennesker, der er hårdest ramt af krisen, nu får den hjælp og respekt, som de har krav på,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.
