KØB PLUS!

Thor Möger forlader politik - skal være tv-vært på DR

Tidligere skatteminister Thor Möger Pedersen stiller ikke længere op til Folketinget for SF.

Ligesom da han blev fyret som skatteminister kommer meddelelsen fra ham på Facebook.

Anledningen er et nyt job som vært på et TV-program på DR2

- Jeg har stadig mine værdier og holdninger. Men min nye rolle som debatvært betyder også, at jeg ikke længere kan være folketingskandidat for SF. Sådan må det være – de to roller kan ikke forenes uden at spænde ben for hinanden. Jeg er glad for, at SF’erne i Aarhus har haft forståelse for det. Gennem mange år har jeg været partipolitisk aktiv på mange niveauer. Nu skifter jeg spor, skriver Thor Möger Pedersen, der var en komet i SF indtil formandsskiftet bragte ham til fald.

- Jeg også glad for, at jeg fremover kan være med til at give flere danskere en stemme i den offentlige debat. Jeg skal nemlig være debatvært på Gadens Parlament– et nyt program på DR2, der fra foråret tager TV-kameraer og mikrofoner med ud på arbejdspladser, forsamlingshuse, skoler, plejehjem – de steder, hvor danskere mødes, skriver han.

- Derfra vil vi flytte hverdagens debat ind i befolkningens stuer. Jeg synes, det er vigtigt, at man engagerer sig i sit samfund. Det er netop intentionen med Gadens Parlament; At øge den demokratiske deltagelse og dialog. Det bliver en stor udfordring – også for mig personligt, men jeg har masser af gå-på-mod og bliver del af et stærkt team. Jeg er et politisk menneske – og det ændrer sig ikke. Jeg håber, I alle vil tage godt imod Gadens Parlament – gode ideer, bidrag og input er mere end velkomne, skriver Thor Möger Pedersen

HVAD MENER DU? DELTAG I DEBATTEN NEDENFOR ELLER PÅ FACEBOOK HER