Hidtil har Dansk Folkeparti opsamlet mange af de vælgere, som er bekymret over indvandringen. Noget nyt kan være på vej

Med EUs nye aftale med Tyrkiet håber de europæiske stats- og regeringschefer inderligt, at strømmen af flygtninge og immigranter til Europa kan bremses og håndteres. Med kansler Angela Merkel i spidsen krydser flere EU-ledere samtidig fingre for, at aftalen vil dæmpe de folkelige protester mod indtoget af de mange flygtninge og immigranter, som har fået europæere i stort tal til at søge mod indvandrerskeptiske og EU-kritiske partier.

Det er kun en uge siden, at det politiske landskab i Tyskland blev revet op med fremgangen til Alternative für Deutschland, som bragede frem i flere delstater og tilføjede Merkels CDU et markant nederlag.

Den kommende tid vil vise, om den nye aftale virker, og om befolkningerne i Europa tror på, at deres ledere har skabt en tilstrækkelig effektiv løsning. I modsat fald vil rækken af protestpartier – og i yderste konsekvens borgerværn og selvtægtsgrupper – kunne vokse.

Hidtil har understrømmen af nye partier og protestgrupper haft svært ved at slå igennem i Danmark, blandt andet fordi Dansk Folkeparti har opsamlet mange af de vælgere, som er bekymret over de negative konsekvenser af indvandringen. DFs fremgang har presset de øvrige partier og ført til vidtgående stramninger af udlændinge- og asylpolitikken. I forbindelse med flygtninge- og immigrantkrisen har Socialdemokraterne med Mette Frederiksen i front lagt sig tættere på DF end nogensinde tidligere i partiets historie.

Men selv om en stor del af den folkelige modstand mod indvandringen og den stadig mere udbredte skepsis over for EU hidtil er samlet op af de etablerede partier, er der tegn på, at noget nyt kan være på vej herhjemme.

Lørdag var der møde i Kalundborg, hvor gruppen Soldiers of Odin vil etablere et borgerværn, som skal patruljere i nattelivet og øge trygheden blandt byens borgere. Soldiers of Odin findes i Sverige, Norge og i hjemlandet Finland, og nu er grupperne så småt begyndt at manifestere sig på dansk grund.

En dansk talsmand lægger vægt på, at Soldiers of Odin ikke er en højreekstremistisk og racistisk gruppe, som gruppen har ry for at være i Finland. Før mødet i Kalundborg erklærede talsmanden, at man vil beskytte alle: »Alle skal have lov at være her, og hvis vi ser nogen, der er i gang med at maltraktere Ibrahim, så blander vi os i det og får det stoppet, og hvis vi ser nogen i gang med at maltraktere Jens, så gør vi det samme.«

Dog står det klart, at gruppen etablerer sig i Kalundborg efter en periode, hvor debatten har handlet om, at politiets beredskab flyttes, og at byens gamle hospital skal huse flygtninge. Over for TV 2 har en anden talsmand fra Soldiers of Odin da også sagt, at etableringen kan ses som en reaktion på flygtningestrømmen og er et forsøg på at dæmme op for mennesker, »som ikke har forståelse for, hvordan man behandler kvinder og børn i Danmark«.

Her og nu har Soldiers of Odin cirka 500 medlemmer i Danmark, men gruppen har kun været til stede i ganske kort tid.

Også Danskernes Parti har gjort opmærksom på sig selv med en iøjenfaldende annonce, som blev placeret på Movia-busser og med det samme udløste hærværk – og attraktiv medieomtale. Ordlyden på plakaterne lød: »Dine børn fortjener et dansk Danmark. Hjælp os i Folketinget på www.stemdansk.dk. Danskernes Parti.«

Lige nu planlægger partiet en ny reklame med teksten: »Denne bus kan køre 14.000 hjem om året.« Budskabet indrammer partiets mærkesag om at få sendt flere ikke-vestlige personer retur og få gennemført et indvandringsstop. »Hjemsendelser er nødvendige, hvis vi vil sikre Danmarks fremtid. 30 års uansvarlig udlændingepolitik har gjort det uundgåeligt,« lyder forklaringen.

Målet er at indsamle så mange underskrifter, at det kan stille op til Folketinget.

Sidste efterår så partiet Nye Borgerlige dagens lys. Det kan ikke sammenlignes med Soldiers of Odin eller Danskernes Parti, men mærkesagerne rammer også her ind i mange vælgeres modstand mod indvandring og EU. Partiet ønsker en udlændingepolitik, der er mindst lige så hård som hos Dansk Folkeparti, og en økonomisk politik, der er mindst lige så liberal som i Liberal Alliance. Dertil kommer stærk kritik af EU og afstandtagen fra internationale konventioner, der indskrænker Danmarks handlefrihed.

»EU har fuldstændigt fejlet. Enten skal man sende folk tilbage, og det kan man ikke, eller også skal vi lukke grænserne – både til Europa og til Danmark. Vi skal ud af flygtningekonventionerne. De er skrevet i 1953 og er ikke tidssvarende,« lød det fra en af stifterne, Peter Seier Christensen, da partiet blev lanceret.

Hidtil er danskernes modstand som nævnt blevet absorberet af de etablerede partier, men uroen over flygtninge- og immigrantkrisen – i kombination med mange års ophobet frustration over indvandringen – kan skabe nye vækstbetingelser.

Ser man på mediebilledet, er udfordringerne til at få øje på. Via TV2s dokumentar har danskerne på det seneste fået indblik i flere imamers åbenbare underminering af danske værdier og spilleregler. I retten oprulles for tiden fortællingen om kriminelle fra Mjølnerparken, som er under anklage for at have hjulpet Omar El-Hussein i hans attentater. På Christiansborg har man i den forløbne uge indgået treparts- og topartsaftaler for at hindre, at alt for mange med udenlandsk baggrund også i fremtiden ender på overførselsindkomster, og endelig har kommunerne fået millioner til at etablere boliger til de mange flygtninge.

Samtidig beretter medierne endnu engang om, hvordan normløse unge fortsætter med at skabe utryghed i belastede boligkvarterer. I denne uge handlede det om to social- og sundhedsassistenter, som blev overfaldet på Motalavej i Korsør. Tidligere er politi og brandvæsen blevet angrebet samme sted, og på et tidspunkt måtte kommunen lukke et værested for psykisk syge i bebyggelsen efter problemer med chikane, overfald og brandstiftelse.

Man behøver ikke at være en politisk Einstein for at få øje på afsættet for de nye grupper og partier, der ønsker at protestere mod udviklingen politisk eller tager sagen i egen hånd og forsøger at danne borgerværn. I debatterne på nettet er det nye, at DF i stigende grad anklages for at tale meget – og gøre for lidt.

Spørgsmålet er, om de nye partier og grupper vil manifestere sig i større skala? Svaret kender ingen, men spørgsmålet er begyndt at optage flere partiledere.