DF afviser beskyldninger om, at partiet har begået vælgerbedrag og ændret kurs i Europol-striden.
København. Hvis Danmark ikke lykkes med at få en parallelaftale i EU om Europol, kan en ny folkeafstemning om det europæiske politisamarbejde være en mulighed.
For at anbefale danskerne at stemme ja i en sådan folkeafstemning har Dansk Folkeparti to krav, der skal opfyldes:
Regeringen skal udskrive folkeafstemning om Danmarks medlemskab af Schengen (som forbyder permanent grænsekontrol), og danskerne skal stemme os ud af Schengen.
Det får flere til at anklage DF for vælgerbedrag. EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth (DF) forklarer partiets kurs:
Spørgsmål: I beskyldes fra flere sider for at have vildledt danskerne ved at udstede en falsk garanti om, at Danmark uanset hvad kan blive i Europol. Har I vildledt?
- Nej, for den garanti gælder jo stadig. Hvis statsministeren vil udskrive en folkeafstemning om retsforbeholdet, hvor han beder danskerne om at tage stilling til en afgivelse af suverænitet om Europol alene, så vil vi ikke stille os i vejen for det.
- Det er bare ikke ensbetydende med, at vi vil anbefale et ja.
Spørgsmål: Da I op til folkeafstemningen skulle overbevise danskerne om, at det var helt sikkert at stemme nej, fordi vi gennem en ny folkeafstemning kunne blive i Europol, så må man da gå ud fra, at I dermed mente, at man skulle stemme ja ved den folkeafstemning?
- Nej, det synes jeg ikke, man kan gå ud fra. Det kan ikke komme bag på nogen, at det er afgørende for Dansk Folkeparti, at vi selv kan bestemme, om vi vil have grænsekontrol.
- Vi lagde ikke skjul på, at der var en problematik omkring Schengen, hvis man satte tilvalgsordningen i kraft.
Spørgsmål: Så I udstedte en garanti på den baggrund, at der kunne komme en ny folkeafstemning ? uden lige at nævne, at den ville I i øvrigt ikke anbefale danskerne at stemme ja til?
- Nej, for det er ikke nødvendigvis sådan, det ville være. På det tidspunkt kendte vi ikke baggrunden for en sådan afstemning. Hvis det var en afstemning, hvor grænsekontrol-problemet var løst, så ville vi kunne anbefale et ja.
Spørgsmål: Men I var dengang bekendt med, at en ny folkeafstemning om Europol ? en såkaldt begrænset anvendelse af tilvalgsordningen ? ville knytte Danmark tættere til Schengen-samarbejdet?
- Selvfølgelig var vi klar over Schengen-teknikaliteten, det siger sig selv. Men det er ikke en del af den garanti. For at skære det helt ind til benet, så bestod garantien i, at afstemningen 3. december ikke var en "once in a lifetime opportunity".
- Det var en mulighed, som lå fast i Lissabon-traktaten, og derfor kunne danskerne jo vælge at sige nej i forventningen om, at der ville komme et mere acceptabelt afstemningsklima.
Spørgsmål: Hvorfor nævnte I ikke bare, at jeres garanti havde den hage, at I ikke ville anbefale danskerne at stemme ja ved en ny folkeafstemning?
- Fordi vi ikke kunne vide det på det tidspunkt. Det kunne sagtens have været, at situationen havde gjort, at vi ville kunne anbefale et ja.
- Husk på, at afstemningen fandt sted 3. december efter en sommer, hvor Europas grænser stod åbne og det væltede ind med besynderlige mennesker fra Mellemøsten og Afrika og jeg ved snart ikke hvor. Der var Schengen jo på vej i total opløsning.
- Jeg troede faktisk selv, at man ville ændre Schengen drastisk for at imødegå det problem.
Spørgsmål: Så når I ikke nævnte det i jeres garanti, var det altså fordi, at I ? på trods af jeres generelt manglende tiltro til EU - havde tiltro til, at EU ville lytte og ændre Schengen, før Danmark eventuelt skulle ud i en anden folkeafstemning om Europol?
- Ja, altså dels det. Og dels det forhold, at den garanti ikke er en garanti, der har os med i ligningen.
Spørgsmål: Men man kan vel ikke give en garanti uden at have sig selv med I ligningen?
- Det, garantien fortæller, er de faktuelle forhold. At det, man faktuelt kunne gøre, var at få en parallelaftale eller få en ny afstemning.
- Jeg kan vitterligt ikke se, at vi skulle have gjort noget som helst galt.
/ritzau/
