Selv om der er flere gode elementer i aftalen om regionernes økonomi, så er de danske sygeplejersker bekymrede for, at arbejdspresset vil stige.

Aktiviteten på de danske sygehuse skal som følge af den netop indgåede regionsaftale vokse med tre procent næste år. Der er i aftalen afsat 670 millioner kroner til den øgede behandlingsaktivitet, men de nye produktivitetskrav vækker bekymring hos de danske sygeplejersker.

De ligger i forvejen under for et hårdt pres, lyder reaktionen fra Dansk Sygeplejeråd.

- Arbejdstempoet og –presset er steget voldsomt de seneste år. Bagsiden er et presset arbejdsmiljø, både fysisk og psykisk. Og det pressede arbejdsmiljø slår nu for alvor igennem på andelen af sygeplejersker, som rammes af symptomer på det høje arbejdspres, siger Grete Christensen, der er formand for Dansk Sygeplejeråd.

- Derfor ligger der en stor og vigtigt ledelsesmæssig opgave hos regionerne i at sikre et ordentligt arbejdsmiljø, det er forudsætningen for at kunne levere ekstra aktivitet og produktivitet. I Dansk Sygeplejeråd holder vi altid nøje øje med vores medlemmers arbejdsmiljø. Det kommende år vil vi holde ekstra øje med det, siger hun.

Der er dog også fornuftige elementer i aftalen, mener Grete Christensen og peger på den del, der sidestiller psykiatrien med det somatiske område.

- Det er bestemt positivt, at regeringen har lyttet til os. Vi har længe arbejdet for at sidestille det psykiatriske område med det somatiske. Ligesom vi har anbefalet en differentieret behandlingsgaranti, der sikrer, at de sygeste borgere kommer til først, siger hun.

Der er afsat 200 millioner kroner til at påbegynde en kapacitetsudbygning af psykiatrien for at forberede indførelsen af udrednings- og behandlingsretten i 2013, og i Landsforeningen Bedre Psykiatri kalder man aftalen for »et lille skridt i den rigtige retning«.

- Det er et vigtigt, om end ret lille skridt i den rigtige retning mod en ligestilling af psykiatrien med resten af sundhedsvæsnet, siger landsformand i Bedre Psykiatri, Ebbe Henningsen.

Han hæfter sig især ved, at pengene er afsat på finansloven og ikke skal komme fra mere eller mindre midlertidige satspuljemidler.

- Her er der rent faktisk tale om nye penge og ikke bare en flytten rundt på allerede afsatte satspuljemidler. Samtidig må vi dog konstatere, at der er langt fra de afsatte 200 millioner kroner til to milliarder, som er det økonomiske efterslæb, som psykiatrien i dag har sammenlignet med resten af sundhedsvæsnet, siger Ebbe Henningsen.