Så meget må staten punge ud til advokater hver gang politikere og embedsmænd afhøres i Statsløse-kommissionen. Der nedsættes for mange kommissioner, og de er for dyre, mener flere partier

Timetaksten for hver af de 17 advokater, der er hyret som bisiddere i Statsløsekommissionen, er 1.650 kr. plus moms, oplyser landsdommer Peter Buhl.

Kommissionen indledte sine afhøringer for et par uger siden og ventes færdig om et år eller to. Den skal undersøge, hvorfor unge statsløse blev snydt for dansk statsborgerskab.

Alene i advokatsalærer skal Peter Buhl afregne 245.437,50 kr. for hver gang kommissionen har en fuld dag i retten, og dem er der planlagt 28 af. 

Oven i dette beløb skal lægges de faste udgifter til kommissionens tre dommere, sekretærbistand og husleje.

Som bisidder kan man regne med en dagløn på 14.437,50 kr.

Han har endnu ikke et fuldt overblik over, hvad kommissionen udgifter fordeler sig, men han siger til BT, at udgiften til bisidderne er en væsentlig del. Justitsministeriets regnskabssektion oplyser, at Statsløsekommissionen i år har kostet 5,5 mio. kr. Med til billedet af de høje udgifter til advokaterne hører, at de skal forberede sig grundigt forud for hver mødedag i retten. De har fået udleveret 13.000 sider på tryk og 35.000 sider elektronisk bilagsmateriale, der skal læses. I Skattesagskommissionen, der kører sideløbende, skal staten aflønne 20 bisiddere for hver fuld dag i retten i et forløb med 33 afhøringsdage. Det giver en anslået udgift til salærer på godt 9 mio. kr.

Flere partier i Folketinget er begyndt at rejse spørgsmålet, om kommissionerne er pengene værd. Kritikken går på, at de sidder i så mange år, at de kommer til at virke som en syltekrukke, og at de sjældent fører til noget.

Justitsministeriet har for BT beregnet, hvad de seneste fire afsluttede kommissioner har kostet. PET-kommissionen kostede 77,5 mio. kr., Farum-kommissionen, som sluttede i april i år, kostede 60,9 mio. kr., mens udgiften til Skattefradragssagen var 20 mio. kr. og Dan Lynge-kommissionen var 1,2 mio. kr. I alt har disse fire kommissioner kostet 159,8 mio. kr.

Da Farum-kommissionen endelig kom med sin beretning på 12.500 sider, var Peter Brixtofte blevet dømt ved to retsinstanser, loven var lavet om og Farum kommune nedlagt. I næsten ti år residerede kommissionen over 433 kvadratmeter fordelt på 14 lokaler i St. Kongensgade i København.

Dansk folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, mener, at der nedsættes for mange undersøgelseskommissioner i forhold til det udbytte de giver.

- De er simpelthen alt for dyre, og ofte tager de så lang tid, at de kun har interesse for en snæver kreds af historikere, siger han. Mange af sagerne kunne med fordel kunne overdrages til en politimæssig efterforskning i stedet, mener han.

Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance er tilfreds med, at regeringspartierne droppede mange af de kommissioner, som de truede med før valget.

- Vi synes ikke, at udbyttet står mål med de mange millioner kroner man bruger på dem. Vi får sjældent noget at vide, som vi ikke vidste i forvejen, og de får sjældent nogen konsekvens, siger han.

Formanden for Den Danske Dommerforening Mikael Sjöberg mener, at det næsten er umuligt at svare på, om kommissionerne har været pengene værd. - Det afhænger af, hvad man måler det op i mod. Mange af kommissionerne er ikke endt i ny lovgivning. De er måske pengene værd, hvis man siger, at nu får man en sag trævlet op, og det skal samfundet have mulighed for. Men spørgsmålet er, om man behøver så stort et apparat, siger Mikael Sjöberg.

Man skal 20 år tilbage for at finde et par kommissioner med virkelig tyngde. Den mest kendte er nok dommerundersøgelsen af Erik Ninn-Hansens embedsførelse i tamil-sagen. Den førte til en rigsretssag.

Læs mere i dagens udgave af BT eller køb e-avisen HER