Straarup trak det længste strå

Lene Espersen under massiv kritik for at have været for gavmild over for Danske Banks direktør Peter Straarup

På et aftenmøde torsdag den 15. januar 2009 blev Lene Espersen presset af Danske Banks ordførende direktør Peter Straarup til at ændre reglerne på den såkaldte bankpakke 2.

Konsekvensen blev, at staten snød sig selv for indtægter for op imod 24 mia. kr.

Sådan lyder den centrale anklage i DR’s dokumentar ’Sikke en fest’. Et program, der endnu en gang endevender de omstridte begivenheder, der gik forud for Folketingets vedtagelse af bankpakken i februar 2009.

På mødet den pågældende aften i Økonomi- og Erhvervsministeriet deltog foruden Lene Espersen og Peter Straarup også Nordeas direktør Peter Schütze.

Lene Espersen har, med henvisning til at mødet var fortroligt, afvist at oplyse, hvad man talte om. Men det er velbelyst, at hun skrottede den særlige kursmodel, som regeringen havde fået anbefalet af sine rådgivere, men som Danske Bank var lodret imod, til fordel for en mere lempelig rentemodel.

Derved gik staten glip af en enorm kursgevinst, fordi Danske Bank-aktierne i de følgende måneder steg fra kurs 35 til det dobbelte.

Dårlige investeringer

På dette tidspunkt var Danske Bank hårdt ramt af finanskrisen. Man havde lidt et stort milliardtab på fejlslagne investeringer i Irland, og Peter Straarup havde netop præsenteret et elendigt kvartalsregnskab.

På Christiansborg forlød det i disse dage, at hvis ikke regeringen trådte til med en kreditpakke på 75 mia. kr., risikerede banken at måtte lukke for dankortudbetalinger i løbet af tre dage.

Lektor Johannes Raaballe fra Aarhus Universitet hæfter sig ved, at Dansk Bank sagde ja til 26 mia. kr. i såkaldt hybrid kernekapital fra bankpakken, mens de øvrige banker klarede problemerne selv.

Blandt andre gik Nordea, Jyske Bank og Sydbank ud og hentede kapital hos deres aktionærer. Hvorfor Peter Straarup ikke gjorde det samme, vil Johannes Raaballe ikke spekulere i.

- Men det er en kendsgerning, at de andre takkede nej til bankpakken, siger han.

I dag, næsten fire år efter, undrer mange økonomer sig stadig over, at Lene Espersen først betalte det fornemme britiske finanshus Rothschildt op mod 100 mio. kr. for at udarbejde en model for, hvordan staten kan sikre sig andel i bankernes kursgevinster. I fagkredse kaldes denne fremgangsmåde for ’upside-modellen’.

Lene Espersen siger i en pressemeddelelse, at upside-modellen var på bordet, men at den ikke holdt i forhold til de betingelser, man havde opstillet. Nemlig at bankerne skulle behandles ligeværdigt, og at sammenlignelige banker skulle have ensartede vilkår.

- For det første er der kun en mindre del af bankerne, der er børsnoteret. Den ejerskabsstruktur, der er i bankerne, betød, at modellen ikke kunne bruges, siger hun.

Lene Espersen minder om, at bankpakken gav staten et pænt milliardoverskud.

Læs også: