Stort statsunderskud skal dækkes senere

Regningen skal betales, når den økonomiske krise er drevet over. Så skal de massive statsunderskud afdrages, siger finansminister Claus Hjort Frederiksen.

Danmark kan ikke i længden forgælde sig med 86,3 milliarder kroner som i 2010. Regningen skal betales, når den økonomiske krise er drevet over.

Det fastslår finansminister Claus Hjort Frederiksen, der må præsentere en finansloven med blodrøde tal på bundlinjen.

- Det er klart, jo større underskud, jo større konsolideringsbehov senere hen, siger finansministeren.

Regeringen lemper i i år og næste år finanspolitikken med to procent af den samlede produktion, bruttonationalproduktet (BNP). Regeringen forventer, at virkningen fordobles af lavere renter, så 70.000-75.000 flere personer kommer i beskæftigelse.

Det skyldes blandt andet skattereformen, hævede SP-midler for 25 milliarder kroner, renoveringspuljen på halvanden milliard kroner, flere kommunale investeringer samt fremrykkede trafikinvesteringer, forklarer finansministeren.

Trods spæde positive tegn på at krisen er ved at vende med bedre verdenshandel og højere tillid blandt forbrugerne, er intet endnu sikkert, understreger Claus Hjort Frederiksen.

- Jeg er nødt til at sige, at der er stor usikkerhed om det videre forløb, fastslår ministeren.

Han mener, at regeringen har reageret hurtigt på krisen med bankpakken i oktober 2008, kreditpakken i januar, en eksportkredit-ordning, udskudte frister for virksomheders betaling af moms og skat, og senest en erhvervspakke på fem milliarder, som skal give virksomhederne lettere adgang til lån.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: