Norges socialdemokratiske statsminister Jens Stoltenberg mistænkes for flere sider for at snyde i arvegift, efter at Jens Stoltenbergs far og mor overdrog to tredjedel af et sommerhus ved Søndre Sandøy til deres to børn. ____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Snyderiet skulle være sket ved, at Stoltenberg og hans søster Camilla har fået lov til at købe hver en tredjedel af huset. I den forbindelse er huset blevet værdisat til 1,2 mio kr., hvilket betyder, at Jens Stoltenberg og søsteren hver har betalt 400.000 norske kroner (nkr) for andelen i huset.
Det kalder en lokal ejendomsmægler en alt, alt for lav pris.
- Huset er meget værd. I hvert fald ti mio nkr, siger en unavngiven ejendomsmægler til Finansavisen i Norge.
LÆS OGSÅ:
En anden lokal ejendomsmægler, Karianne Hammer, beskriver familiens Stoltenbergs hus som en idyllisk ejendom.
Netop beløbet på 400.000 norske kroner, som Jens Stoltenberg og søsteren Camilla har givet, er et springende punkt i sagen. I Norge er arvereglerne sådan, at en arv på op til 470.000 nkr. er fri for arveafgift. Derfor spekuleres der i Norge i, at prisen på Stoltenberg-familiens sommerhus er sat så lavt, at den statsminister norske slipper for at betale arveafgift.
Var ejendommen i stedet blevet værdisat til ti ti mio nkr., som ejendomsmægler mener, huset er værd, skulle Jens Stoltenberg og søsteren hver have betalt 365.000 nkr. i arveafgift.
LÆS OGSÅ:
Jens Stoltenberg skriver i en mail til det norske erhvervssite E24, at der intet hold er i anklagerne.
- Artiklen giver et fejlagtig billede, og den er blevet publiceret uden, at jeg er blevet hørt, skriver Jens Stoltenberg og forklarer, at huset ikke er ti mio. norske kroner værd. Han skriver også, at han afventer de lokale skattemyndigheders behandling af sagen.