Støjbergs ministerium kender ikke andre lovforslag, hvor man åbent erkender risiko for at tabe konventionssag.
København: Der "en vis risiko for", at Danmark vil tabe, hvis Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol tager et kritisk blik på lovforslaget om tre års ventetid på familiesammenføring.
Det fastslår udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i bemærkningerne til det meget omtalte lovforslag L87, som ventes at blive vedtaget af blå blok og Socialdemokraterne i slutningen af januar.
Formuleringen om "en vis risiko" har vakt opsigt - og den er tilsyneladende ret enestående i dansk lovpraksis.
I hvert fald har Inger Støjbergs eget ministerium ikke fundet andre lovforslag, hvor en minister så åbent har erkendt risikoen for at tabe en sag om menneskerettighedskonventionen.
Det fremgår af et svar til Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen. Hun har spurgt Støjberg, om der findes tidligere eksempler på, at en dansk minister har fremsat et lovforslag med en lignende formulering.
I et skriftligt svar til Johanne Schmidt-Nielsen skriver Inger Støjberg:
- Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har ikke kendskab til, at der i andre lovforslag på lignende vis er henvist til risikoen for, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i forbindelse med prøvelse af en konkret sag vil kunne nå frem til, at lovforslagets ordning ikke er forenelig med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Inger Støjberg oplyser dog også i svaret, at der "ikke er foretaget en gennemgang af samtlige fremsatte lovforslag".
Hvis lovforslaget som ventet bliver vedtaget, vil det betyde, at flygtninge med såkaldt midlertidig beskyttelsesstatus fremover skal vente tre år på at få familien til Danmark.
Den særlige midlertidige beskyttelsesstatus blev indført af SR-regeringen sidste år til personer, der ikke er individuelt forfulgt, men er flygtet fra en generel situation som eksempelvis borgerkrigen i Syrien.
De pågældende skulle efter SR-regeringens lovændring vente ét år på familiesammenføring. Det var at gå til kanten af konventionen, lød det dengang fra den daværende justitsminister Mette Frederiksen (S):
- På det punkt kan reglerne siges at være strammet så meget, som det er muligt inden for konventionerne. Det er i hvert fald Justitsministeriets vurdering, og det er det, vi lægger til grund for vores lovforslag, sagde Mette Frederiksen dengang.
Men under V-regeringen øges ventetiden nu til tre år. Forslaget har fået kritik fra Red Barnet, der mener at den lange ventetid krænker børns ret til et familieliv, mens Institut for Menneskerettigheder mener, at ventetiden er i strid med menneskerettighederne.
Det har Inger Støjberg afvist, og det fremgår af svarene, at der efter Udlændinge- og integrationsministeriets opfattelse ikke er sikker retspraksis på området.
- Vi er gået til kanten af konventionerne, og det er korrekt, at der er en procesrisiko i forhold til spørgsmålet om familiesammenføringer. Men det er en risiko, jeg er villig til at løbe, sagde Inger Støjberg, da stemmeaftalen om lovforslaget faldt på plads før jul.
/ritzau/
