Hvis regeringen kan finde flere asyludgifter, der kan dækkes af ulandsbistand, så vil den gøre det.

København: Er der blevet ændret i de metoder, som benyttes til at udregne, hvor stor en andel af ulandsbistanden, regeringen kan bruge på asyl- og integrationsområdet i Danmark?

Ja, lidt i hvert fald. Det er konklusionen efter et samråd i udenrigsudvalget tirsdag aften, hvor både udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V) og udenrigsminister Kristian Jensen (V) var kaldt i samråd.

Ifølge de to ministres svar blev der allerede i 2014 - altså under den tidligere regering - ændret i den gruppe af asylansøgere, der regnes med i tallet.

- Før medtog man kun kvoteflygtninge og uledsagede mindreårige asylansøgere. Men man måtte medtage større grupper, så det blev ændret. Det er videreført af denne regering. Vi vil se på, om der er udgifter, som vi ikke medtager i dag, der også falder inden for.

- Det er regeringens politik at finansiere en stor del af de store udgifter til asyl og flygtningemodtagelse via ulandsbistand. Det er min vurdering, at vi har påtaget os et stort ansvar og dermed store udgifter. Derfor er det naturligt at finansiere over ulandsbistand, siger Støjberg.

Ministrene var blevet kaldt i samråd for at udrede, hvorvidt regeringens brug af pengene i Danmark var inden for de internationale regler.

De to ministre kunne samtidig oplyse, at der siden var foretaget en "præcisering" af den model, der benyttes til udregningen. Her er regeringen gået fra en skønsmæssigt grundlag til en matematisk model.

/ritzau/