Det er langt fra optimalt, at asylsøgere skal vente ti måneder, før de kaldes til den første samtale i Danmark. Men der er ikke grund til at bekymre sig om, at de i mellemtiden går under radaren, sådan som DF frygter, mener ministeren.
De asylansøgere, der kommer til Danmark i øjeblikket, går ikke under myndighedernes radar, mens de venter på at blive indkaldt til deres indledende samtale med Udlændingestyrelsen. Det forsikrer integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg (V).
På grund af det store asylpres må asylansøgere lige nu vente omkring ti måneder på deres første snak med styrelsen, skriver Jyllands-Posten. Det har fået Dansk Folkeparti til at advare om, at den lange ventetid giver gunstige kår for potentielle terrorister, fordi det først er ved samtalen, at myndighederne kortlægger ansøgernes identitet.
»Det er jo ved de her samtaler, man kan vurdere, om pågældende er involveret i terrorisme og har sympatier med Islamisk Stat, og det er klart, at det er en risiko (at vente ti måneder, red.). Vi har set, at der kommer terrorister med migrantstrømmen, og i det omfang at man har frit spil i Danmark i ti måneder, så giver det jo al for stor mulighed for at planlægge og udføre terror,« siger retsordfører Peter Skaarup (DF).
Men det afviser ministeren, som påpeger, at der er flere andre myndigheder, der holder øje med potentielle terrorister, der kunne gemme sig i strømmen af asylansøgere.
»Det er klart, at det er i samtalen, at man kommer i dybden med de her mennesker, men det er altså også sådan, at der bliver holdt et skarpt blik på netop den del af hele problematikken,« siger Inger Støjberg og uddyber:
»Det er sådan, at man bliver registreret, når man kommer til Danmark, så vi ved, hvem vi har med at gøre. Derudover holder Udlændingestyrelsen selvfølgelig et skarpt øje, men det gør både politiet og Politiets Efterretningstjeneste også,« fastslår ministeren.
Hun får opbakning fra terrorforsker ved Aarhus Universitet Carsten Bagge Laustsen, der heller ikke køber Dansk Folkepartis argumentation. Han mener ikke, at samtalerne hos Udlændingestyrelsen kan ses som den stopklods, som Dansk Folkeparti gør dem til.
»En ting er at kende en persons identitet, noget andet er at vide, om det er en potentiel terrorist. Pointen er, at det ved mange terrorangreb ikke ville have været en hjælp at kende terroristernes identitet, fordi det ofte er folk, som ikke har begået noget kriminelt før, eller som man har kendskab til, sympatiserer med islamistiske netværk eller lignende,« siger han og understreger, at man gennem samtalerne kun »fanger« dem, som man i forvejen har noget på.
»Det er jo ikke sådan, at man til de samtaler giver asylansøgerne et skema, hvor de skal krydse af, om de er terrorister eller ej,« siger han.
Den gennemsnitlige ventetid for samtalen med Udlændingestyrelsen har hidtil ligget på 96 dage, men på grund af det ekstraordinære pres, som den nuværende asylbølge skaber, er ventetiden nu omkring 300 dage.
Udlændingestyrelsen er nu i gang med at omprioritere opgaver for at nedbringe ventetiden og samtidig lufter integrations- og udlændingeministeren søndag muligheden for at ansætte flere folk i styrelsen.
