Søs Marie Serup, politisk kommentator
Søs Marie Serup, politisk kommentator Foto: Bax Lindhardt

'Bøssedreng’ er langtfra den første kontroversielle kommentar fra Dansk Folkeparti om homoseksuelle.

Mandag aften brugte Søren Krarup (DF) betegnelsen ’bøssedreng’ om Frankrigs kommende præsident Macron. Han rettede dog hurtigt sig selv, men skaden var sket.

Det er imidlertid langtfra første gang, DFere har stået bag kontroversielle kommentarer om homoseksuelle. Man kan se det som ligegyldige fortalelser eller som freudianske fortalelser, som betyder noget, fordi homoseksuelles rettigheder er alvorligt udfordrede mange steder i verden. Men at DF på det punkt er et bundkonservativt parti, hersker der ingen tvivl om.

Søs Marie

’Monarkiet skal nok overleve den her lille bøssesag fra Rusland’, sagde Søren Espersen, efter Kronprinsen havde blandet sig i debatten om en russisk lov om homoseksuelle. ’Skal vi også kunne gifte os med dyr’, spurgte Mette Hjermind Dencker under en debat i Folketinget om ’medmoderskab’ i 2013. Alex Ahrendtsen har talt om ’et overgreb mod børn’, der skulle se en undervisningsvideo fra Sex & Samfund om drengen William, der bor i en homoseksuel familie. Og i 2007 sagde Søren Krarup, at ’homoseksuelle er handikappede, fordi de ikke kan opfylde betingelserne for et ægteskab og skabe en familie. Derfor kan de heller ikke forlange at blive ligestillet på det område’.

Fødselsdage

Der er flere eksempler end de ovenstående på, at DF har udtrykt sig kontroversielt om homoseksuelle. De fleste udsagn er enten blevet trukket tilbage eller rettet efterfølgende. Og konfronteret med mængden af udsagn som ovenstående har Peter Skaarup tidligere sagt til tv2.dk, at ’det er, som om der er gået sport i at finde håret i DF-suppen’. Der har så også været et par ildrøde og meget lange hår i den ellers linde og næsten beigefarvede aspargessuppe, som udgør det politiske Danmarks holdning til LGBT-rettigheder. Der er variationer, men alle i den tolerante ende af skalaen. Også officielt DF.

Fødselsdage

Spørgsmålet er, om DF bevidst spiller på flere heste i dette spørgsmål, eller om nogle folk i DF simpelthen har længere snor end andre. Hvis den gruppe findes, så tilhører Krarup utvivlsomt gruppen, han er nemlig en højt værdsat mand i DF. Det er lidt pudsigt, at i partiet, som med stor behændighed har brandet sig selv som både topstyret og mestre i at smide landsbytosser ud, finder homofobiske udsagn overfladen som en korkprop i et reb på en pind i en svensk skovsø.

Dansk Folkeparti har en unik position som nationalkonservative, der styrer efter ’Gud, konge og fædreland’. Og de kan godt grine ad det, når nogen taler om, at en bøsse er et skydevåben og kvindebevægelsen en dejlig gangart. Men partiet bruger også det danske frisind og bl.a. også homoseksuelles ligestilling som et slagnummer i debatten om danskhed. Og der er et publikum til begge synspunkter. Når man – som de eneste i dansk politik – lufter det, man ikke må sige – og pander det ned. Så får man reelt værdi af begge standpunkter.

Serup

Måske er det finker af panden, måske er det bare DFernes ligefremme folkelige sprog, måske er det en dobbeltløbet strategi. Eller en kombination. Døm selv. Men hold in mente, at verden i disse år synes fast besluttet på at bevise, at rettigheder for bl.a. LGBT-personer ikke er hugget i granit. De er underskrevet i sand og kan let blæse væk.

SMS

Hitter på Facebook