Soldater: Tillid til forsvarstoppen ryger

Skandalen om jægerbogen, som en chef i Forsvarskommandoen oversatte til arabisk, er udtryk for manglende respekt for de udsendte i Afghanistan, mener soldater.

Det er udtryk for manglende tillid til Danmarks udsendte soldater i Afghanistan, at oversættelsen af bogen "Jæger - i krig med eliten" til arabisk viser sig at være udtænkt og udført af en højtstående medarbejder i Forsvarskommandoen.

Det siger formanden for Hærens Konstabel og Korporalforening, Flemming Vinther, hvis medlemmer til daglig farter omkring i det afghanske ørkensand og kæmper mod Taliban.

- At det er en medarbejder fra Forsvarskommandoen, der har siddet og lavet det her, er så himmelråbende tåbeligt, at det overstiger min fatteevne. Og for de menige soldater i Afghanistan vil det for mange være udtryk for en manglende respekt for den farlige opgave, de udfører, siger Flemming Vinther.

Da forsvaret mødte op i Fogedretten for at få Thomas Rathsacks bog forbudt, skete det blandt andet med argumentet om, at bogen "havde karakter af en manual til Taliban". Torsdag viste det sig så, at oversættelsen til arabisk af alle steder var sat i scene af en medarbejder i forsvarstoppen selv. Så koster det på soldaternes tillid, mener Flemming Vinther.

- Selvfølgelig mister mange tilliden til Forsvarskommandoen, og det vil blive svært at genoprette den igen. Det vil tage meget lang tid, siger soldaterformanden.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: