Tidligere erhvervsminister Ole Sohn dukkede på Bogmessen i Bella Centret for at præsentere bøger fra hans eget forlag 'Forlaget Sohn'.

Sohn har holdt lav profil, siden han annoncerede, at han fratrådte som minister i forbindelse med formandsskiftet i SF.



Og han har været tavs og ikke ønsket at kommentere på den seneste tids afsløring fra en russisk embedsmand om, at Ole Sohn som formand for DKP var modtager af penge fra Moskva under kommunisttiden.

- Jeg sidder altså stadig i Folketinget, og jeg synes, jeg har gjort rede for den efterhånden 10 år gamle historie i en kronik, så jeg har ikke så meget mere at sige, kommer det fra Sohn, der nød at have Morfar-vagten for lille Walter på halvandet år i en pause på bogmessen.