Radikale Venstres integrations- og udlændingeordfører, Sofie Carsten Nielsen.
Radikale Venstres integrations- og udlændingeordfører, Sofie Carsten Nielsen. Foto: Jens Nørgaard Larsen

Jo. Racismeparagraffen skal bevares.

Dansk Folkepartis Peter Kofoed ønsker racismeparagraffen »hen hvor peberet gror.« Han er træt af, at flere får en dom for racisme. Årsagen til dommene er selvfølgelig, at flere mennesker anmelder racisme.

Men skal vi så bekæmpe racismen? Nej! Vi skal lukke øjnene og lovliggøre racismen, mener DF. Er det ikke absurd?

DF-næstformand var vicepræsident i omstridt EU-fond

Intet menneske bør udsættes for hetz, fordi de er bøsse, har en kalot eller er sorte i huden. Fandeme nej

Sofie Carsten Nielsen

Jeg fatter ikke, at DF vil fjerne barriererne i lovgivningen for racisterne. Radikale Venstre er ikke i tvivl. Intet menneske bør udsættes for hetz, fordi de er bøsser, har en kalot eller er sorte i huden. Fandeme nej.
Og tag ikke fejl.

FN’s Racediskriminationskomité har råbt højt om, at racisme er et stigende problem i Danmark.

Vi ser en overflod af ekkokamre på nettet, hvor racistiske løgne om folkefærd stortrives.

Vi ser stadig hate crimes. I dagens Danmark kan du stadig blive slået ned, blot fordi du er bøsse.

Vi ser, at kvinder, som er adopteret til Danmark, får racistiske tilsvininger. Tag bare Aphinya, som fortalte i medierne, at hun er blevet spyttet på og kaldt »gule luder«.

DF 20. årsmøde 2015

»Men ytringsfriheden er hellig, og derfor må racismeparagraffen afskaffes,« argumenterer nogle. Det er et klassisk konfirmand-liberalistisk argument. Men jeg fatter ikke, at man vil give frihed til folkehetz.

Jeg fatter ikke, at Dansk Folkeparti, som går op i beskyttelse af jøder, vil afskaffe den samme paragraf, som ellers i 2002 fik dømt Hizb ut-Tahrir, da de skrev om jøderne: »Dræb dem, hvorend I finder dem, og fordriv dem, hvorfra de fordrev jer.«

Hvorfor I himlens navn vil man vil give fribillet i lovgivningen til sådan en udtalelse? Den verbale hetz mod muslimer, jøder og homoseksuelle vil kunne vokse og sprede sig som ukrudt. Og uden loven på vores side kan vi andre jo rende og hoppe i racisternes øjne.

Indrømmet. Der findes eksempler på, at byretter har mistolket racismeparagraffen. Og derfor ønsker vi Radikale, at lovgivningen bliver gjort krystalklar.

Fødselsdage

Men hvis du opfordrer til jødedrab, bør du betale ved kasse 1, hænges til tørre for en dommer og tage en tur i spjældet.

Så kan du råbe dit racistiske vrøvl højt i en skummel kælder, så vi andre slipper for at høre på det.

Men racismeparagraffen skal bevares. Og vi skal sætte spotlight på racismen og rive den op med roden, hvor end den vokser frem.

Ingen skal mødes af hetz, fordi de er brune, hvide, bøsser, lesbiske, jøder eller kristne. Færdig.

SMS

Hitter på Facebook