SF’s landsledelse har i dag vedtaget forløbet frem mod valget af en ny SF formand. Opstillingsprocessen indledes i dag.
Frist for opstilling til formandsposten er 21. september. Kandidater skal opstilles af 100 stillere, der skal være medlem af SF.
Der lægges op til 3 forskellige scenarier efter fristens udløb:
1) Én kandidat: Vedkommende er valgt uden afstemning. Formanden præsenteres på Kontaktrådsmødet 22. september.
2) To kandidater: Der gennemføres urafstemning blandt medlemmerne. Der arrangeres 10 regionale med kandidaterne i perioden 22/9-1/10. Urafstemning forløber i perioden 1/10 – 11/10. Den kandidat der får flest stemmer er valgt. Der afholdes et konvent d. 13/10, hvor den nye formand præsenteres.
3) Mere end to kandidater: Der indkaldes til ekstraordinært landsmøde d. 13/10, hvor der foretages en afstemning mellem kandidaterne. De to kandidater der får flest stemmer går videre til urafstemning, der forløber 18-30/10. Der arrangeres 10 regionale møder med kandidaterne i perioden 22/9-1/10.
Alle medlemmer modtager skriftligt stemmemateriale.