Søvndal benægter højredrejning i SF

SF har de sidste 10 år stemt mindre imod regeringens forslag. Villy Søvndal forklarer det med en mindre rabiat borgerlig regeringen og et mere konstruktivt SF.

SF's formand, Villy Søvndal, benægter, at partiet i løbet af de sidste 10 år er drejet mere til højre.

- Det er noget eklatant vrøvl. Muligheden for at vinde et valg er nu inde for rækkevidde, og at betegne det som en drejning til højre er fuldstændig absurd, siger Villy Søvndal.

Udmeldingen kommer, efter at Ugebrevet A4 er nået frem til, at SF i løbet af de seneste 10 år gradvist har trykket mindre på nej-knappen, når regeringen har fremsat forslag.

Da Anders Fogh Rasmussen kom til magten i 2001, stemte SF imod 71 procent af de forslag, som regeringen lagde frem i Folketinget. Til sammenligning har SF kun været uenig med regeringen i omkring 44 procent af forslagene ved de seneste tre folketingssamlinger.

Villy Søvndal erkender tallenes rigtighed, men han mener ikke, at de er tegn på en højredrejning.

- En af årsagerne er, at Fogh-regeringen var mere rabiat i starten med en demontering af miljøindsatsen, krigen i Irak og kommunalreformen. Men vi har også bevidst valgt en mere konstruktiv linje, siger SF's formand.

I stedet for at stemme nej, har SF således flere gang valgt at stemme for og i stedet tilføje en betænkning med det, partiet er uenig i.

Som et godt eksempel på SF's øgede brug af "ja-hatten" nævner Søvndal finansloven, hvor SF de to seneste år har valgt at stemme for.

- Vi ville vise den konstruktive side af SF, selvom vi er uenige i mange af regeringens punkter, siger Villy Søvndal og fortsætter.

- Og så har vi samtidig gjort en anstrengelse for at koordinere med Socialdemokraterne, siger han.

Den øgede koordinering med Socialdemokraterne ses også tydeligt i stemmetallene fra folketingssalen. I 00'erne stemte SF og S forskelligt hver tredje gang mod i dag kun at have en stemmeforskel på fire procent.

Spørgsmål: Hvorfor slår I ikke bare de to partier sammen?

- Det er en fuldstændig absurde tanke. Nej, vi er to partier, der er hinanden tæt, men vi er også to selvstændige partier med hver vores historier.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: