Søs Marie Serup.
Søs Marie Serup. Foto: Bax Lindhardt

Udenrigsminister Anders Samuelsen fylder 50 år og portræteres flittigt i disse dage.

Han er en ener. Det er nok det eneste, som alle kan blive enige om, når snakken falder på landets udenrigsminister Anders Samuelsen. Nogle vil kalde ham fantast, andre fighter og allerflest vil nok hæfte sig ved noget med stålsatte, blå øjne. Men historien om Samuelsen er sværere at skrive end om de fleste andre, for hver gang, der er etableret en offentlig fortælling om ham, gør han alt, hvad han kan, for at bryde den op igen. Med trykluftshammer om nødvendigt.

Søs

Måske skal man sammenligne Samuelsen med karakteren Jean Luc Picard fra Star Trek

Søs Marie Serup

Jeg kender ikke det menneske, som har læst et portræt af sig selv og konkluderet, at det var da lige i øjet. For sandheden om et menneske kan aldrig rummes i en kort opsummering. Men folk kan være mere eller mindre tilfredse med den persona, der bliver beskrevet. Altså den offentlige profil – image, om man vil – som bliver fremstillet. Den må aldrig forveksles med et ægte private menneske. Men i tilfældet Anders Samuelsen er det svært at skille de to ad. Måske fordi han ikke sparer på sig selv. Måske fordi han selv har bygget sin persona på store dele ægthed fra det private menneske. Eller måske bare fordi han ikke kan finde ud af at holde de to adskilt. Det sidste er tilfældet hos nogle af de allerbedste offentlige mennesker, men det er også ofte et tung kors at bære.

Et af de bedste portrætter, der er skrevet i forbindelse med udenrigsministerens fødselsdag, er skrevet af hans søster, kulturminister Mette Bock. Det portræt rummer det hele. Læs det selv på hendes Facebook-side. Men man sidder også tilbage med en følelse af, at politik gør ondt. Man slår sig på at ville noget. Og man tænker, at trodsighed er stærk benzin på en politisk motor. Og at man kan opbygge en stærk partikultur på en fortælling om, at »alle er imod os«. Eller sagt på Hollywood-sprog (frit oversat fra Men in Black): »Vi er sidste forsvarsrække mod universets afskum« (last line of defence against the scum of the universe).

Fødselsdage

Og nu vi er ved universet og Hollywood. Måske skal man sammenligne Samuelsen med karakteren Jean Luc Picard fra Star Trek. Den altid lidt forpinte kaptajn med de rebelske og alligevel loyale løjtnanter og med de… stålsatte, blå øjne. Han har en sentimental åre, men er alligevel drevet mod det ukendte, og sikker på, at det tjener fællesskabet at afsøge dets grænser. Der er dog den skærende kontrast mellem de to, at kaptajn Picard er forudsigeligheden selv, mens Samuelsens mest dominerende træk som politisk profil er uforudsigeligheden. Han spiller nemlig efter sine egne regler. Det kan man vinde stort på, men først skal man have lokket andre med i spillet.

I historien om tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt vil der altid stå, at hun kunne holde til meget. Det samme vil der stå om Samuelsen. Nok i virkeligheden om de fleste toppolitikere. Men selv i deres hårdføre rækker, ville de fleste partiledere krølle sammen i fosterstilling under dynen, hvis man noterede sig en tilslutning i meningsmålingerne på 0,0 procent, som Samuelsen har prøvet. Han holdt i stedet et pressemøde.

Fødselsdage

Mennesker, der har haft en nærdødsoplevelse – også politisk – forandrer sig. De kan udvikle nidkærhed, bitterhed, målrettethed, fanden-i-voldskhed. Men Samuelsen synes af være den samme: Uforudsigelig.

SMS

Hitter på Facebook