Søs Marie Serup er politisk kommentator på BT.
Søs Marie Serup er politisk kommentator på BT. Foto: Bax Lindhardt

Nordjyllands politi har rejst tiltale mod en dansk koranafbrænder for at have overtrådt blasfemiparagraffen. Det er sjældent den paragraf kommer i brug og derfor lidt overraskende, at det ikke har affødt en større debat om sagen. Især fordi flere partier i en årrække har leget med tanken om at afskaffe paragraffen.

Blasfemiparagraffen blev vedtaget i sin nuværende form i 1866. Den har kun to gange ført til en dom - sidste gang i 1946, hvor et par havde udklædt sig i præstekjoler og døbt en dukke til et karneval. De fik en bøde. Den mest pudsige sag rejst under paragraffen er fra 1971, hvor to DR-chefer blev frikendt. De var anklaget, fordi de havde vist Trille med sangen “øjet” i tv. De fleste kender nok denne bid af teksten, som handler om onani: “ham gud -han er eddermame - svær at få smidt ud”.

Jacob Mchangama fra tænketanken Justitia redegjorde i en kronik i Jyllands-Posten for et par dage siden for udviklingen i praksis i forhold til blasfemiparagraffen. Han mener, at den nye tiltale bryder med den praksis, der er opbygget på området i Danmark og konkluderer undervejs, at det er “Muhammed-krisen, der spøger, hvorfor man ønsker, at blasfemiparagraffen skal udgøre et værn mod de groveste forhånelser af religion, der kan kaste Danmark ud i en ny international krise eller forøge risikoen for terrorangreb”. Hvis han har ret, er det en spektakulær sag, som er under opsejling.

På den ene side argumenteres der for, at ytringsfriheden må have forrang for hensynet til krænkede religiøse følelser - ellers ophæver man på en måde princippet om lighed for loven. Dertil kan man lægge, at de grupper, der beskyttes af blasfemiparagraffen, allerede er beskyttet imod forhånelse og undertrykkelse i racismeparagraffen og i menneskerettighederne, som bl.a. Line Barfoed fra Enhedslisten har argumenteret for. Hun mener racismeparagraffen beskytter det troende menneske, mens blasfemiparagraffen beskytter troen - eller guden.

På den anden side står mennesker, der har følt sig krænkede. Det har gennem tiden bl.a. været kristne (sågar paven), som var imod Jens Jørgen Thorsens kunstværker og film, men sidenhen har det bl.a. også været muslimer, der følte sig krænkede af Muhammed-tegningerne. Men blasfemiparagraffen har som sagt ikke været så flittigt brugt. Derfor betoner de fleste tilhængere dens symbolske værdi - og at det handler om respekt og tolerance overfor troende.

Tidligere har både ministre og partiledere blandet sig i debatter om ytringsfrihed og blasfemi, men denne sag lever indtil nu sit eget stille liv med begrænset omtale og debat. Til november overtaget Danmark formandskabet for Europa-rådet. Europa-rådet anbefaler at Danmark afskaffer blasfemiparagraffen, men fokus fra dansk side vil nærmere være på at få begrænset Den Europæiske Menneskerettigheds-domstol. Domstolen er belastet af et stigende antal sager, mens blasfemi-paragraffen altså meget sjældent anvendes.

Det er dog påfaldende, at landet bag Muhammed-krisen ikke har mere at tale om i forhold til balancen mellem religiøse følelser og ytringsfrihed. Spørgsmålet er, om det er udtryk for frygt, afklaring eller mæthed.

SMS

Hitter på Facebook