ARKIVFOTO 2013 af Søs Marie Serup- - Politisk kommentator, direktør Søs Marie Serup Laybourn fylder 40 år søndag 13. juli. (Foto: Bax Lindhardt/Scanpix 2014)
ARKIVFOTO 2013 af Søs Marie Serup- - Politisk kommentator, direktør Søs Marie Serup Laybourn fylder 40 år søndag 13. juli. (Foto: Bax Lindhardt/Scanpix 2014) Foto: Bax Lindhardt

Peter Lund Madsen havde tænkt sig at stille op til sit lokale kommunevalg, men har nu trukket sit kandidatur.

Det kunne have været så godt. Den lokale konservative partiforening udsendte en pressemeddelelse, som blev indledt med ordet »Breaking«, for udover den siddende borgmester og otte nuværende kommunalbestyrelsesmedlemmer (herunder sportdirektør Brian Holm), så kunne K på Frederiksberg præstere yderligere tre kendte navne: Helle Sjelle, Stig Elling og Peter Lund Madsen. Det så ret imponerende ud. Derfor blev det også straks trukket ind i nationale medier og dermed også udsat for den sædvanlige behandling af den slags opsigtsvækkende person-nyheder. Og så træk Madsen sig.

Fødselsdage

Det ville være meget nemt at håne Peter Lund Madsen for, at en mand med hans udsyn og indsigt kunne blive overrasket over, at han skulle stå på mål for den politik, De Konservative fører. Ikke blot i kommunalpolitik, men også landspolitisk. Hvad havde han forestillet sig? Det skal alle kandidater. Det skal selv folk, som blot har indløst medlemsskab til et parti og fortalt sine venner om det. I vore dage følger der rutinemæssige trediegradsforhør under moderat fysisk pres med beslutningen om at bekende politisk kulør. Men sådan har det ikke altid været.

Engang hed De Konservative »Det Konservative Folkeparti«. Det er synd, at de har skrottet “folkeparti”, for i ordet ligger, at der er plads til regionale forskelle, lokale sær-dagsordner og særlige mennesker. Der er store meningsforskelle på en konservativ i Holstebro og en i Hørsholm. Ligesom der er store forskelle på en Hvide Sande-venstremand og en Frederiksberg-venstremand. Sådan kan man finde uenigheder i alle partier. Men enighed har været det nye sort i politik, så længe nogen kan huske.

Søs Marie Serup

Det er en krigsskadeomkostning ved moderne politisk kommunikation, at der efterlades mindre og mindre plads til lokale forskelle og originaler (i ordets bedste betydning). Og når man strømliner budskaber på kryds og tværs af partiapparatet, så skaber man også en forventning om, at man kan vække et hvilket som helst medlem kl. 03 om natten, og de vil lire det samme af sig. Men sandheden er også, at sådan er det nødt til at være – i hvert fald på nationalt plan. For ellers bliver vælgerne forvirrede. Men sådan behøver det ikke at være på lokalt plan.

Lokalpolitik er politik, når det er værst og bedst. Værst, fordi der bliver indgået nogle underlige studehandler, ikke mindst på valgnatten. Der bliver partihoppet mere end noget andet sted. De politiske alliancer er ofte løsrevet fra politik og handler om personlige forhold. Og politiske løfter er mere retningslinjer end på nationalt plan. Men det er også bedst, fordi det er mennesker, som er vant til at sætte sig omkring et bord og finde kompromisser. I kommunalpolitik får man ting til at ske! Langt de fleste steder i landet er brede forlig en selvfølge.

Spin

Det er åbenlyst, at Peter Lund Madsen havde forestillet sig, at han skulle være en del af det bedste ved lokalpolitik. Og det er ærgerligt, at det værste ved landspolitik kom til at jage ham (og garanteret mange andre) væk. Vælgerne kan sagtens kende forskel på landspolitik og lokalpolitik. Det er til gengæld svært for medierne, når der er kendte navne på stemmesedlen.

SMS

Hitter på Facebook