Søs Marie Serup - Politisk kommentator.
Søs Marie Serup - Politisk kommentator. Foto: Bax Lindhardt

Kulturminister Mette Bock varmer op til et nyt medieforlig. Regeringens udspil forventes i starten af 2018, og en aftale skal gælde fra starten af 2019. Og kulturministeren starter processen på en ny og anderledes måde, end man har set tidligere.

Hvordan?
Kulturministeren vil i dialog med danskerne. Hun vil bruge sommeren på en række åbne møder rundt om i landet, hvor danskerne kan komme med deres holdninger og ønsker til fremtidens medier. Ligesom en digital platform skal fungere som ’mødested’.

Hvorfor?
Til dr.dk siger Mette Bock: »Jeg vil gerne invitere til en åben offentlig samtale, så vi undgår, at beslutningen om fremtidens danske medieindhold udelukkende bliver et mellemværende mellem branchen og politikere«. Tidligere har danskerne nu blandet sig ret kraftigt i politikernes prioriteringer på medieområdet, hvem husker ikke folkedybets svar, da DR ville lukke underholdningsorkesteret? Ligesom de fleste danskere har en klar holdning til licensen, X-factor, nyheder og Barnaby. Når det alligevel er et interessant initiativ, er det fordi møderækken er en håndgribelig anerkendelse af, at kulturpolitik (og dermed også mediepolitik) handler om både bredde og elite. Der har været en tendens til, at eliten tog stilling til, hvor mange kulturelle råkostsalater og vitaminpiller bredden har brug for. Der har været meget lidt fokus på, hvilke kulturelle flødeboller og gode bøffer folk egentligt efterspørger. Kulturpolitikken har i høj grad været underlagt top-down ledelse, altså været noget, der gik som trappevask; ovenfra og nedefter.

Hvad får hun ud af processen?
Det er langt fra sikkert, at hun bliver væltet bagover at ny viden, men hun får forankret projektet, der hvor hun gerne vil. Hos folket - brugerne. Det giver hendes også et politisk rygstød, som måske endda kan neutralisere argumenterne fra eliten. Det er et klart politisk signal om, at mediepolitik handler om sammehængskraft. Og på den måde har projektet faktisk potentiale til at blive demokratisk opbyggeligt.

Har det betydning at spørge folk?
Nej, men det har stor værdi at tale med folk på det rigtige tidspunkt. Det lyder banalt, men det er en klassisk fejl, som vi oplever i hjemmet, børnenes institutioner, på arbejdspladsen og i sportsklubben; hvor engagerede mennesker gør sig en masse tanker, laver en plan, præsenterer den for sit publikum og spørger: Hvad synes I? Men i virkeligheden forventer de bare, at man klapper, og bliver typisk irriterede, hvis man svarer. Kulturministeren spørger på et tidspunkt, hvor hun rent faktisk gider høre svaret. Hvilket også betyder, at det rent faktisk kan betale sig at svare.

Vil det påvirke en kommende medieaftale?
Træerne vokser ikke ind i himlen. For nok spørger Mette Bock på det rigtige tidspunkt, men både hun selv og regeringspartierne har klart signaleret, hvilke overvejelser de allerede har gjort sig. Og så er en medieaftale næsten altid en bred aftale, så når først partierne går til forhandlingsbordet, vil det være business as usual.

Hvilke signaler har regeringen sendt?
Kulturministeren har tidligere selv været talskvinde for at sænke licensen med fem procent om året over fem år. Men nu siger hun, at: ’Man skal jo ikke gå ind i denne diskussion og så konkludere på forhånd’. Men selvfølgelig har hun en råskitse i hovedet allerede. Det er dog klogt, at genstarte processen, så hendes tidligere bastante udmeldinger ikke skygger for processen.

Hvorfor er en medieaftale vigtig?
Vi lever i en tid med alternative fakta og ’fake news’, og danskerne flytter i stigende grad medieforbruget fra traditionelle medier over på bl.a. streamingtjenester og sociale medier. Det udfordrer den kulturelle lim i samfundet, og det udfordrer den demokratiske samtale. Det siges, at nogle under anden verdenskrig foreslog Churchill, at man skulle skære i kulturbudgettet for at hjælpe krigsindsatsen, hvortil han svarede: ’then what are we fighting for’ (hvad kæmper vi så for). Der er dog usikkerhed, om det er et ægte citat. Men pointen er, at kulturpolitikken er vigtigere, end den statistrolle den ofte indtager i de magtpolitiske armlægninger på Christiansborg.

SMS

Hitter på Facebook