De kontroversielle udmeldinger står i kø fra ukendte og fremtrædende DF’ere og er ved at blive et problem for partiet
Dansk Folkeparti blev grundlagt på at ville væk fra Glistrups rablende politiske udmeldinger og Fremskridtspartiets kaotiske tilstande. I 21 år har historien om DF været én lang succesfortælling om fremgang og voksende indflydelse. Men pludselig ser det ud som om, partiet har bevæget sig i en halvbue fremad og kan lande tilbage ved udgangspunktet, hvis ikke de passer på.
Fra DFs årsmøde lød det bl.a. fra folketingsmedlem Marlene Harpsøe: »Giv i stedet migranterne et par kondisko. Hvis de kan gå hele vejen herop, så kan de også gå hjem igen«, og endnu mere kontroversielt lød det fra Cheanne Nielsen, at udlændinge »sviner, de svindler, de stjæler, de voldtager og de dræber«.
Efter årsmødet sagde Kenneth Kristensen Berth, DFs EU-ordfører, på News, at han ikke kunne vide, om Abdel Aziz Mahmoud (bl.a. tidligere vært på Aftenshowet) er en del af al-Qaeda. Og i Debatten på DR2 torsdag nægtede Martin Henriksen, DFs udlændingeordfører, at kalde elevrådsformanden på Langkær Gymnasium, for dansk – selv om han er født og opvokset i Danmark.
Det er blot nogle af de mildt sagt kontroversielle udsagn, der er kommet fra DF’ere alene den sidste uges tid. Oftest affærdiges eventuelle anker mod udtalelserne med, at de var humoristisk ment, eller at der manglede et ’nogle’ foran udlændinge. Men i eksemplet med elevrådsformanden synes DF at ønske debatten udbredt. Man kan f.eks. notere forsvarsordfører Marie Krarup for en debat om danskhed, hvor hun argumenterer for, at man først er dansk, når majoriteten opfatter én som sådan.
Især diskussionen om elevrådsformandens danskhed har provokeret mange, blandt dem udenrigsminister Kristian Jensen, som tweetede: »Selvfølgelig er du dansk. Det er faktisk ret udansk at dømme ud fra baggrund, tro eller etnicitet!«
Det klædte Venstre, at nogen sagde det. Også tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen forsikrede den unge elevrådsformand om, at han er lige så dansk som alle andre drenge i Danmark fra S-kongressen i Aalborg. Nogle tolkede det som et forsøg på at bearbejde ’stuerene bliver I aldrig’-kommentaren. Men forestil jer, hvis ordene var kommet fra den nuværende statsminister, som ellers går vældigt op i ’drenge på kanten’. Her stod en dreng og vippede på en knivsæg, men det var andre, der gav ham en varm hånd i ryggen for balancen.
I 90’erne arbejdede DF benhårdt for at bevæge sig væk fra Glistrup-tiden, i 00’erne benhårdt på at blive stuerene og ansvarlige. I 10’erne er de blevet til et midterparti, som pæne mennesker er stolte over at stemme på. Det er en enorm succes. Men lige nu bringer DF tankerne tilbage til de rabiate udmeldinger fra Glistrups tid. Måske fordi de er mere bange for Nye Borgerlige, end de vil være ved. Måske, fordi man kan tage partiet ud af Glistrups favn, men ikke Glistrup ud af partiet. Måske bare fordi udfordringerne er blevet større gennem årene, og tonen indiskutabelt er blevet hårdere.
Men bundlinjen er, at DF er på vej tilbage til start, og ingen kan slå dem hjem, for vi spiller ikke ludo.
