Kommentar: Efter Friis Bachs afgang kommer embedsmændene i fokus.
Kunstnerens portræt af en embedsmand er den ansigtsløse mand i bowlerhatten. Men efter Christian Friis Bachs afgang som udviklingsminister står det anonyme embedsværk pludselig i forreste række, når skylden skal placeres for en fejl, der fik ministeren til at gå. ’Ikke min skyld, men mit ansvar’ – sådan skrev Christian Friis Bach selv på Twitter (på engelsk), efter han torsdag trak sig fra sin post som udviklingsminister. En beslutning, der både har vakt undren og beundring.
Hvad er problemet for Christian Friis Bach?
Han har givet forkerte oplysninger - fordi han ikke selv har læst alle dokumenter til et bestyrelsesmøde i GGGI, og fordi han har fået forkerte svar fra sit eget embedsværk.
Kunne Friis Bach ikke bare have læst sine papirer ordentligt?
Fold BT og læg fem stykker oven på hinanden, så har man ca. tykkelsen på en ministers daglige papirbunke. Det er umuligt at nå at læse alt grundigt. Det har man embedsfolk til. De fremhæver det vigtige og kommer med en anbefaling til, hvad ministeren skal gøre.
Hvorfor har embedsværket ikke opdaget, at ministeren har godkendt rejsereglerne?
Det er jo ’bare’ et lille underpunkt til et stort budget. Måske har de simpelthen ikke læst alle underbilag. Det møde har ikke været af meget høj prioritet for Danmark! Til gengæld er det helt usandsynligt, at embedsværket ikke har opdaget sagen, da Friis Bach i oktober var kaldt i samråd i Folketinget om Løkkes rejser. Et samråd, som handler om et stort problem for oppositionens leder, og som kan være et problem for systemets egen minister - det forbereder man sig ufattelig grundigt til.
Hvorfor talte Friis Bach så usandt på det samråd?
Ingen mistænker Friis Bach for at have gjort det bevidst. Tværtimod! Meget få tror på, at ingen har opdaget dokumentet i Udenrigsministeriet. Nogle tror på, at det bevidst er blevet tilbageholdt. Nogle tror, at det er sket på ordre fra Statsministeriet. Faktum er: Vi aner det ikke og kan kun gætte. Det er noget af det, som Udenrigsministeriet er i gang med at undersøge selv.
Er det hele så ikke Udenrigsministeriets skyld?
Nej! Der er sket en meget alvorlig fejl i Udenrigsministeriet. Det benægter de heller ikke. Ministerier er ikke ufejlbarlige, men lige præcis Udenrigsministeriet er et meget pertentligt og grundigt hus. Det er en af grundene til, at der opstår en mistanke om, at der ikke er tale om en fejl, men om noget, som nogen har bedt om. I en sag af denne kaliber foregår tingene på højt niveau. Der er næppe tale om et hændeligt uheld.
Det springende spørgsmål er nu, hvornår Statsministeriet blev bekendt med, at regeringen selv havde godkendt rejsereglerne i GGGI.
HVIS nogen i regeringen bevidst har tilbageholdt informationen om, at regeringen selv godkendte rejsereglerne, til efter kommunalvalget, så er det en regulær politisk skandale.
Bør regeringen undskylde ’heksejagten’ på Løkke?
NEJ! Venstre prøver ihærdigt at flytte fokus fra Løkke ved at forlange en ekstern undersøgelse - som indtil nu forekommer aldeles overflødig. Og de forlanger en undskyldning for ’heksejagten’ på Løkke. Men det er taktik og spin. Løkke har stadig gjort noget forkert. Ikke i forhold til de regler, som regeringen altså selv var med til at godkende, før Løkke blev formand. Men i forhold til almindelig rimelig omgang med offentlige midler. Midler, der er øremærket til verdens fattigste, men som blev brændt af på 1. klasse.
