BTs politiske kommentator, Søs Marie Serup, forklarer, hvilke af top-politikernes karaktertræk, der kom i spil ved den nye finanslovsaftale mellem regeringen og Venstre og Konservative:

- Corydons arrogance, Vestagers taktik, Løkkes håndværk og Johanne Schmidt-Nielsens stolthed er nogle af de elementer, som aftenens aftale er smedet af.

Søs Marie Serup er ikke i tvivl om, at det blev markant politisk comeback til Venstres formand:

- Den politiske håndværker slog til. Man skal ikke give Lars Løkke Rasmussen et musehul at krybe igennem politisk, for så gør han det og vrider armen rundt på dig bagefter.



Det blev endnu en blå finanslov og endnu en kold skulder til regeringens støtteparti.

Søs Marie Serup mener, at regeringen har været for strategiske:

- Regeringen har simpelthen haft en lidt for taktisk tilgang til finanslovsforhandlingerne. Før kommunalvalget var man næsten lemfældig med forhandlingerne. Og efter kommunalvalget lagde man et noget uklædeligt pres på Enhedslisten. Det er jo helt urimeligt, at en regering går ud og kommunikerer alt det søde og overlader det sure til støttepartiet - altså alle finansierings-elementerne. Man kan næppe udvise MINDRE imødekommenhed.

Søs Marie Serup om Enhedslisten:

Man må spørge sig selv, hvor meget Enhedslisten vil finde sig i. Hvis det havde være Dansk Folkeparti i VK-regeringens tid, så kunne man se frem til en snarlig ministerfyring - støttepartiet havde vist muskler og sendt en advarsel.



Alt i alt mener BTs politiske kommentator, at bøllerne gav skoletøserne en huskekage:

- Socialdemokrater af alle afskygninger arbejdede tirsdag aften benhårdt via sociale medier på at fremstille aftalen som nærmest den samme, som Enhedslisten havde afvist. Hvis det var tilfældet, havde vi næppe hørt så mange skuffede røster fra bl.a. medlemmer af fagbevægelsen. Samtidig blev Enhedslistens forhandlere kaldt alt fra amatører til skoletøser. Tonen var hård og uforsonlig. Det tegner ikke godt for det fremtidige samarbejde, når den store glemmer af opføre sig som den store. Det er og bliver socialdemokraternes opgave at få kittet holdet - inklusiv Enhedslisten - sammen igen, siger hun.

- SFs formand prioriterede “vred ung mand-poesi” højere end forhandlingerne og dermed overlod hun det til Holger K Nielsen at forklare, hvorfor SF’s ønske om en rød finanslov endnu engang blev reduceret til tågede drømme, mens partiet endnu engang kan se frem til måneders forsvar af en politik, der ikke er deres. Sandheden er, at V og K ikke behøvede at opnå ret meget mere end selve det at indgå en aftale for at have vundet en politisk sejr. Alene det, at aftalen allerede kaldes “blå,” er en gevinst. Det tvinger nemlig Socialdemokraterne til konstant at skubbe Enhedslisten væk - med forklaringer om, hvor dumt det var af dem ikke at indgå aftalen.



Søs Marie Serup mener også, at regeringen med finanslovsaftalen har regeringen placeret sig selv dér, hvor det var aller farligst for den at stå for kort tid siden:

- Man kan gisne om, hvorvidt de Radikale har haft skumle intentioner om en blå aftale fra start, men kan spørge SF om, hvad de får ud af at være i regering, men kan håne Enhedslisten for ikke at presse regeringen nok - og man kan spørge sig selv, hvem der egentligt sidder i spidsen for regeringsprojektet. Den position har været dyr for S, SF og RV. Men det er ikke desto mindre der, de har parkeret sig selv igen, siger Søs Marie Serup, inden hun spørger:

Mon ikke det i sidste ende bliver “skoletøserne” fra Enhedslisten, der griner højest ved et kommende folketingsvalg!