Søs Marie Serup
Søs Marie Serup Foto: NIels Ahlmann Olesen

Fredag sydede twitter, da Trump-administrationen udelukkede journalister fra bl.a. The New York Times, CNN og The Los Angeles Times fra en pressebriefing i Det Hvide Hus. Den slags er ikke sket i Danmark, men pressens muligheder for at går regeringen efter i sømmene er også blevet begrænset her. Også når det handler om pressemøder.


I Danmark trækker det op til, at Folketinget laver nye begrænsinger for pressens muligheder på Christiansborg. Det er der delte meninger om, men det væsentligste er måske også, adgangen til at kontrollere regeringsmagten. Her spiller Statsministeriet en central rolle, fordi statsministeren naturligvis er regeringens chef, men også fordi han er pressens minister.


Gennem tiden har statsministrene skabt deres egne traditioner. Nogle har haft sid-ned møder med pressen, som man ikke måtte referere fra. Nogle har holdt pressemøder, hvor der ikke måtte filmes. Og de fleste husker nok tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens tirsdagspressemøder, som havde ry af at være ugentlige, men i realiteten var færre. Både Thorning og Løkke har bakset med at håndtere pressen på ugentlige pressemøder og derfor erstattede de dem med ad hoc pressemøder og såkaldte door steps (kort seance på 5-10 min, hvor pressen står i en gruppe om ministeren indtil han/hun bestemmer sig for at gå).


I dag har pressen ret få muligheder for at stille spørgsmål til statsministeren om emner, som han ikke kender på forhånd. Når han holder ad hoc pressemøder, så handler de i sagens natur om det emne, som han har bestemt at indkalde til pressemøde om. Når han efter spørgetimen stiller op til en slags door step foran folketingssalen, så går han typisk efter ganske kort tid. Dermed får pressen typisk kun tre-fire spørgsmål ind og det er nemt at forberede sig på som statsminister. Man kan naturligvis opsøge ham til besøg ude i landet, i Bruxelles, til konferencer og lignende, men så er det nemt for ham at holde sig til det, som dagen handler om. Igen er der tale om en situation, som er nem at forberede sig på og hvor man kan feje medierne af banen med rimeligt saglige argumenter om, at det ikke lige er tiden/stedet til dette eller hint spørgsmål.


Det er naturligvis helt rimeligt, at en minister - også pressens minister - har en fair chance for at forberede sig, men det man mister, nu hvor det “ugentlige” åbne pressemøde ikke findes længere er, at nichemedier (som typisk er rigtigt dygtige indenfor et afgrænset område) simpelthen ikke får adgang til magthaverne, ligesom det ikke er muligt for pressen at forfølge en sag i samlet flok og spørge uddybende til svarene på hinandens spørgsmål. Dermed bliver det nemmere at slippe af krogen for ministeren. Og der er iøvrigt ikke noget, der tyder på, at det skulle blive meget bedre under en eventuel Mette Frederiksen-regeringer.


Så mens danske journalister undrer sig over den manglende solidaritet blandt amerikanske medier, må man her i landet spørge til, om journalisterne af frygt for at blive udelukket yderligere fra magtens hellige haller simpelthen i en årrække har ladet sig nøjes med krummer.

SMS

Hitter på Facebook