Dansk Folkepartis Søren Espersen kom tirsdag med en udtalelse, hvor ordet ’neger’ indgik. Men politikeren ser ingen grund til at undskylde sit sprogbrug.

»Hvorfor skulle jeg sige undskyld? Og hvem skulle jeg dog sige undskyld til? Barack Obama? Jeg bryder mig ikke om, at man bruger ord i en nedsættende betydning og fx siger 'i Afrika er alle negerne’, det ville jeg ikke gøre. Men ordet neger er en del af mit 63-årige liv, og det bliver ikke anderledes,« forklarer Søren Espersen.

Dansk Folkeparti har fået kritik for partiets seneste billedkampagne, der viser en hvid, dansk familie. Kampagnen har fået flere til at lave lignende billeder, men med folk af blandet etnicitet, og det var i en kommentar til disse modkampagner, at Søren Espersen tirsdag brugte ordet neger.

»Selv er jeg farveblind, så jeg aner ikke hvad farve de har. Sådan tænker vi ikke. Vi kunne da sagtens have sat en neger ind og hvad så? Hvad havde det ændret på noget som helst? Jeg synes folk generelt skulle se og komme i sommerhumør og så glæde sig over denne her ”Feel Good”-kampagne. Det er ikke andet,« forklarede Søren Espersen tirsdag til TV 2.

Men selvom flere er blevet sure over Søren Espersens brug af ordet ’neger’, kommer han ikke til at stoppe med at bruge det fremover.

»Jeg er en gammel mand og bliver 63 år om lidt, og det er en del af mit sprogbrug, og det har det altid været. Jeg tænker ikke over det og tænker ikke, at jeg vil genere nogen, sådan fungerer det ikke. Jeg var med i 60’erne og 70’ernes anti-apartheid-bevægelsen, og det var den betegnelse man brugte, og jeg har brugt det i andre sammenhænge. Jeg ved heller ikke, hvem der har gjort det kriminelt,« siger Søren Espersen

Han skrev tirsdag nat på sin Twitter-profil, at han er ked af det, hvis han har fornærmet nogle med sit sprogbrug. Dog fastholder han onsdag, at han ikke ønsker at undskylde for episoden.

Artiklen fortsætter under billedet.

Kampagnen var ikke racefokuseret

Søren Espersen mener ikke, det er hverken ham eller Dansk Folkeparti, der fokuserer på racespørgsmål, men derimod alle de, der har kritiseret partiets kampagne, fordi den mangler racemæssig diversitet.

»Jeg ved ikke, hvad det rigtige udtryk er, hvad er Obama? Er han brun, lysebrun, eller sort eller afrikaner? Gu’ er han ej, og der vil jeg ikke hen. Det her tager udgangspunkt i en kampagne, hvor der ikke var en neger med, men det er ikke os, der lægger vægt på racespørgsmålet, det er dem, der er hysteriske og har et sygt problem i forhold til racer,« siger Søren Espersen.

Folketingspolitikeren mener desuden ikke, at man skal afholde sig fra at bruge et bestemt ord, blot fordi det muligvis støder nogle mennesker.

»Sørme nej, så er vi inde i den gamle diskussion om Muhammed-tegningerne og om, hvad der krænker folk, og det skal vi ikke. Man skal gøre det, man selv synes er ordentligt, og man skal tale pænt og ordentligt, og det synes jeg også, jeg gør. Jeg kan ikke lave hele mit sprogbrug om,« siger Søren Espersen.

'Neger' er før blevet bandlyst

Dansk Folkeparti indskærpede i 2013, at ordet ’neger’ ikke er en del af partiets ordforråd. Det skete, efter at partiets viceborgmester på Bornholm ville have, at Folketinget bidrog økonomisk til folkemødet på Bornholm ’i stedet for at lade pengene gå til negerne’.

Over for TV 2 fastslog Dansk Folkepartis partisekretær Poul Lindholm Nielsen tirsdag, at det stadig er partiets linje, at man ikke bruger ordet ’neger’.

»Ja, der er ingen grund til at bruge den betegnelse, selvom det ikke er forbudt,« sagde han tirsdag til TV 2.

Søren Espersen mener dog ikke, at de to situationer kan sammenlignes – grænsen går ved, om betegnelsen bruges nedsættende, mener han.

»Han sagde det i en nedsættende form, som vi ikke kan acceptere – og det var det bestemt ikke her i denne sammenhæng. Man skal ikke genere folk, hvis man kan undgå det, men man kan heller ikke lægge bånd på sig selv,« siger Søren Espersen