Det forhenværende socialdemokratiske folketingsmedlem Jacob Buksti døde tirsdag sidst på eftermiddagen, da han sov ind.

Selvom 69-årige Jacob Buksti har været syg af kræft gennem længere tid, var det en blodprop, der kostede ham livet, fortæller hans søn, Michael Buksti.

»Det er ikke nogen hemmelighed, at min far har lidt af kræft i en årrække, og at han har kæmpet til det sidste. Men med en kræftsygdom kommer også nogle følgesygdomme, og forrige fredag fik han så en blodprop, mens han stod og underviste studerende inde ved DIS (Danish Institute for Study Abroad, red.). Han døde i aktion, sådan som han gerne ville ses,« siger Michael Buksti.

Kort efter Jacob Buksti faldt om, blev han kørt på hospitalet og opereret for sin blodprop. Det stod dog hurtigt klart, at han ikke ville vågne op igen.

»Vi vidste godt, hvor det bar hen ad, og vi har haft lidt tid til at vænne os til tanken. Det har været nogle utroligt hårde dage, og vi er alle sammen meget berørte. Nu har min far fået fred, og vi håber bare, at han bringer glæde, der hvor han er nu, ligesom han bragte glæde i vores liv,« siger Michael Buksti, som ønsker, at rose personalet på Rigshospitalet, hvor Jacob Buksti lå indlagt den sidste tid.

Jacob Buksti havde en kandidatgrad i samfundskundskab og historie fra Aarhus Universitet og var fra en tidlig alder medlem af Socialdemokratiet. Han var medlem af Folketinget for Socialdemokraterne fra 1994 til 2005 og fungerede som trafikminister i Poul Nyrup Rasmussens regering fra februar 2000 til november 2001.

Karrieren i Folketinget fik alvorlige knubs, da Jacob Buksti blev tager for at overskride hastighedsgrænsen markant i 2003. Det skete efter, at han selv havde talt imod fartsyndere.

Han lagde selv skylden for sit exit fra Folketinget hos Socialdemokratiets Nyrup-fløj, som han følte kørte kampagne imod ham.

Det skete, da Helle Thorning-Schmidt og Frank Jensen dystede om formandskabet i Socialdemokratiet.

Udover sin karriere i Folketinget skrev Jacob Buksti en stribe bøger.

Politiker Jakob Buksti, Socialdemokraterne.
Politiker Jakob Buksti, Socialdemokraterne. Foto: Claus Bjørn Larsen
Vis mere

Tidligere formand for SF Holger K. Nielsen 25 års jubilæum på Christiansborg den 9. december. Socialdemokraternes, Jacob Buksti (th) ønsker tillykke.
Tidligere formand for SF Holger K. Nielsen 25 års jubilæum på Christiansborg den 9. december. Socialdemokraternes, Jacob Buksti (th) ønsker tillykke. Foto: Keld Navntoft
Vis mere

Lørdag d. 2. april 2016 blev tidligere statsminister Anker Jørgensen (S) bisat fra Grundtvigs Kirken på Bispebjerg. Jacob Buksti og kone ankommer til kirken.
Lørdag d. 2. april 2016 blev tidligere statsminister Anker Jørgensen (S) bisat fra Grundtvigs Kirken på Bispebjerg. Jacob Buksti og kone ankommer til kirken. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Foto: JØRGEN JESSEN
Vis mere

ENHEDSLISTENS FRANK AAENS (TH) 50 ÅRS FØDSELSDAG, HER TRAFIKMINISTER JACOB BUKSTI (S).
ENHEDSLISTENS FRANK AAENS (TH) 50 ÅRS FØDSELSDAG, HER TRAFIKMINISTER JACOB BUKSTI (S). Foto: JEANNE KORNUM
Vis mere