Jacob Buksti er død i en alder af 69 år. Det skriver hans søn på sin Facebookprofil.

Den tidligere socialdemokratiske politiker og trafikminister Jacob Buksti er død. Det skriver TV2, der har informationen fra Jacob Bukstis søns Facebookprofil.

Jacob Buksti blev 69 år gammel.

- Livet er en underlig størrelse og ikke altid retfærdigt. I dag var dagen hvor min far forlod denne jord.

- Jacob var en mand, der altid kæmpede for det, han troede på. Og det var tilfældet helt til sidst. Jeg er utrolig stolt af at kunne sige, at han er min far. Et på alle måder ordentligt menneske, skriver Michael Buksti på sin Facebookprofil.

Jacob Buksti var uddannet fra Aarhus Universitet og var fra en tidlig alder medlem af Socialdemokratiet, for hvilke han sad i Folketinget fra 1994 til 2005.

Han var trafikminister i Poul Nyrup Rasmussens regering fra februar 2000 til november 2001.

Karrieren i Folketinget fik alvorlige knubs, da Jacob Buksti blev tager for at overskride hastighedsgrænsen markant i 2003. Det skete efter, at han selv havde talt imod fartsyndere.

Han selv lagde skylden for sin exit fra Folketinget hos Socialdemokratiets Nyrup-fløj, som han følte kørte kampagne imod ham.

Det skete, da Helle Thorning-Schmidt og Frank Jensen dystede om formandskabet i Socialdemokratiet.

Ud over sin karriere i Folketinget skrev Jacob Buksti en stribe bøger.

Politiker Jakob Buksti, Socialdemokraterne.
Politiker Jakob Buksti, Socialdemokraterne. Foto: Claus Bjørn Larsen
Vis mere

Tidligere formand for SF Holger K. Nielsen 25 års jubilæum på Christiansborg den 9. december. Socialdemokraternes, Jacob Buksti (th) ønsker tillykke.
Tidligere formand for SF Holger K. Nielsen 25 års jubilæum på Christiansborg den 9. december. Socialdemokraternes, Jacob Buksti (th) ønsker tillykke. Foto: Keld Navntoft
Vis mere

Lørdag d. 2. april 2016 blev tidligere statsminister Anker Jørgensen (S) bisat fra Grundtvigs Kirken på Bispebjerg. Jacob Buksti og kone ankommer til kirken.
Lørdag d. 2. april 2016 blev tidligere statsminister Anker Jørgensen (S) bisat fra Grundtvigs Kirken på Bispebjerg. Jacob Buksti og kone ankommer til kirken. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Foto: JØRGEN JESSEN
Vis mere

ENHEDSLISTENS FRANK AAENS (TH) 50 ÅRS FØDSELSDAG, HER TRAFIKMINISTER JACOB BUKSTI (S).
ENHEDSLISTENS FRANK AAENS (TH) 50 ÅRS FØDSELSDAG, HER TRAFIKMINISTER JACOB BUKSTI (S). Foto: JEANNE KORNUM
Vis mere

/ritzau/