Socialdemokraternes udspil om at bremse stigningen i udviklingsbistanden får hård medfart fra nødhjælpsorganisationer, der kalder skiftet historisk og grotesk.
Historisk, grotesk og kortsigtet.
Så kontant lyder kritikken fra Mellemfolkeligt Samvirke og Folkekirkens Nødhjælp, efter Socialdemokraterne i sit valggrundlag har bebudet, at udviklingsbistandens stigning skal sættes i bero.
Lige nu ligger bistanden på godt 0,8 procent af BNI, der er den årlige indkomst for et lands indbyggere. Egentligt skulle støtten ifølge den nuværende regerings grundlag stige til én procent over en årrække, men de planer sløjfes nu, og det er alt for slapt, lyder det fra generalsekretæren i Mellemfolkeligt Samvirke, Frans Mikael Jansen.
»Det er helt grotesk, at vi står i et folketingsvalg, hvor den ene kandidat vil skære for over 2,5 milliarder kroner (Venstre, red.), og hvor Socialdemokraterne nu også vil stoppe stigningen. Det kan vi ikke være bekendt som et af verdens rigeste lande,« siger han og peger på, at det er kortsigtet, fordi nøden får flere fattige til at søge mod EU og Danmark.
»Det kommer til at ramme os i nakken,« siger Frans Mikael Jansen.
Samme toner lyder fra Folkekirkens Nødhjælp, der hæfter sig ved, at udviklingsbistanden ellers historisk har været sat til at skulle ligge på omkring en procent af BNI. Derfor er det socialdemokratiske udspil et uheldigt kursskifte, mener kommunikationschef Mads Klæstrup Kristensen.
»Der har historisk været bred enighed om at gå forrest på udviklingsbistanden og hjælpe de dårligst stillede i verden. Vi står på den anden side af krisen, og derfor er der også plads til at hjælpe. Hvis man vil det Danmark, vi kender, så er det også det Danmark, der hjælper ude i verden,« siger han og peger på, at organisationen oplever en stor beredvillighed fra danskerne til at støtte nødlidende.
Danmark har ellers været en global bistandsduks som blot ét ud fem lande i verden, der giver 0,7 procent eller mere af deres BNI i udviklingsbistand. Alligevel møder meldingen fra Socialdemokraterne modstand fra Enhedslisten og de Radikale.
»Det er godt nok sølle af et parti, der har været med til at bære dansk udviklingsbistand siden 1950erne,« siger udviklingsordfører Christian Juhl (Ø).
Den radikale udenrigsminister, Martin Lidegaard (R), ser også helst, at den danske udviklingsbistand vokser til en procent, men han vil ikke stille ultimative krav i eventuelle forhandlinger om et nyt regeringsgrundlag.
»Danmark er ude af krisen. Derfor har vi råd til at følge målet i vores gamle regeringsgrundlag. Samtidig er der brug for det, når vi kigger ud i verden,« siger han.
Grunden til, at Socialdemokraterne ikke vil gå efter den ene procent i den kommende valgperiode, er, at der skal prioriteres, forklarede finansminister Bjarne Corydon (S), da han flankerede statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) sammen med Mette Frederiksen (S) under fremlæggelsen af regeringens valggrundlag i Aarhus fredag.
»Vi står i midten af dansk politik. Vi skal have tingene til at hænge sammen økonomisk. Vi har lagt frem, hvad vi gerne vil prioritere. Der siger vi, at det niveau, vi har nu, efter vores opfattelse er tilstrækkeligt,« sagde Corydon.
