Socialdemokraterne skyder DF-forslag ned

Socialdemokraterne afviser Dansk Folkepartis forslag om at standse indvandring fra ikke vestlige lande. Det dækker over forfejlet integrationspolitik, mener S.

Man kan slet ikke standse indvandringen fra ikkevestlige lande, sådan som Dansk Folkeparti foreslår.

Og det er heller ikke hverken rimeligt eller nødvendigt, mener Socialdemokraternes integrationsordfører, Henrik Dam Kristensen.

- Det er en fejlvurdering. Der er masser af folk fra ikkevestlige lande, der passer deres arbejde hver dag, siger han.

Han kritiserer Dansk Folkeparti for med deres forslag - i forlængelse af forslaget tidligere på sommeren om at ændre 24-års reglen til en 28-års regel - blot går efter at få indvandrere og udlændinge på dagsordenen.

- Og det dækker jo blot over, at regeringen og Dansk Folkeparti ikke har formået at få integrationen til at fungere, siger han med henvisning til problemer med blandt andet ghettoer og parallelsamfund.

- Der er en række problemer på det område, og det er her, man burde tage fat. Men det vil de ikke, siger Henrik Dam Kristensen, der langt henad vejen ellers erklærer sig enig med den stramme indvandringspolitik.

Forslaget fra Dansk Folkeparti kommer på partiets sommergruppemøde i Vejle onsdag. Partiets næstformand og integrationsordfører Peter Skaarup mener, at man er nødt til at stoppe indvandringen, hvis velfærdssamfundet skal bestå.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: