Flere socialdemokrater vil gerne pille ved boligskatterne og bruge pengene på at sænke personskatterne, som de Radikale har talt for. Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) »garanterer«, at socialdemokraterne ikke medvirker til at lade boligskatterne stige.

Flere socialdemokratiske folketingspolitikere og kandidater mener, at skatterne for landets boligejere bør være højere, skriver Berlingske.

Selv blandt ledende kræfter i den socialdemokratiske folketingsgruppe trives et ønske om at hæve skatterne for boligejerne og sænke den på arbejdsindkomsten, som de Radikale har været fortalere for. Det viser en gennemgang af kandidaternes egne udsagn i kandidatpræsentationerne på tv2.dk.

En af dem er Ane Halsboe-Jørgensen (S), næstformand i den socialdemokratiske folketingsgruppe. Hun skriver, at hun ønsker »tryghed om boligejernes økonomi«, men på sigt gerne ser, at »boligejere med de allerdyreste huse til mere end tre-fire millioner skal betale mere i skat. Provenuet kan vi så bruge til at sænke skatten på arbejde.«

Hun ønsker ikke at uddybe sagen over for Berlingske. Det samme gælder socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil (S), som er en af justitsminister Mette Frederiksens (S) nærmeste allierede i den socialdemokratiske folketingsgruppe. På tv2.dk skriver hun også, at »boligskatten på de dyreste boliger kan godt hæves. For eksempel bolig, der koster mere end tre-fire millioner kroner.«

Men da Berlingske fanger hende over telefonen, afviser hun at uddybe sine udtalelser.

»Nej, det vil jeg ikke. Du har rigeligt der. Det er min holdning til spørgsmålet. Det står rimeligt klart,« som hun siger.

Debatten om øgede boligskatter er igen kommet på dagsordnen, efter at de Radikale i sidste uge foreslog at lade boligskatterne stige i takt med lønudviklingen. Forslaget blev kategorisk afvist af finansminister, Bjarne Corydon (S), men alligevel trives lysten til at pille ved boligskatterne langt ind i Socialdemokraterne.

Både fødevareordfører Orla Hav (S), transportordfører Rasmus Prehn (S) og ligestillingsordfører Rasmus Horn Langhoff (S) har også erklæret sig »delvist enig« i, at de gerne vil hæve boligskatterne for at skaffe finansiering til at lette skatten på arbejde.

Sidstnævnte hævder dog, at han har »trykket forkert på en knap,« da han skulle udfylde kandidatpræsentationen på tv2.dk.

Uddannelses- og forskningsordfører Jeppe Bruus (S) mener også, at man i højere grad bør beskatte bolig frem for indkomst.

»Skal vi hæve skatten på bolig, skal det være en beskatning af provenuet ved salg,« som han skriver på TV2s hjemmeside. Han står fast ved sit synspunkt over for Berlingske, men ønsker ikke at uddybe sagen på grund af valgkampen:

»I en valgkamp synes jeg ikke, det er klogt, at vi gør boligskatter til et omdrejningspunkt, fordi det betyder noget for alles husholdning. Det ville øge usikkerheden, hvis det blev bragt ind i valgkampen.«

Boligskatterne har traditionelt fyldt en del i enhver valgkamp i nyere politisk historie. Læsere med en god politisk hukommelse husker sikkert, hvordan Lejernes Landsorganisation under valgkampens sidste dage i 1998 indrykkede en annonce med et billede af daværende V-formand Uffe Ellemann-Jensens hus. Teksten lød: »Er det lejerne, der skal betale for Jensens skattelettelse?«.

Ved valget i 2007 rundsendte daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) også et personligt brev til flere hundred­tusinde husejere, hvor han advarede mod, at Socialdemokraterne ville hæve boligskatterne, selv om partiet ikke havde ytret planer om det.

Blandt politiske rådgivere betragtes det da også som noget nær en dødssynd at lægge sig ud med boligejerne i en valgkamp, fordi mange boligejere frygter politiske indgreb på området. Derfor er det nærmest en perfekt skræmmekampagne, hvis man kan så tvivl om, hvorvidt en politisk modstander har planer om højere boligskatter.

Jørgen Goul Andersen, professor i statskundskab ved Aalborg Universitet, har forsket i danskernes holdning til boligskatterne, og han påpeger, at boligejerne reagerer langt mere negativt mod stigninger i boligskatterne end stigninger i andre skatter:

»Boligskatten er på mange måder en effektiv skat, men problemet er, at folk føler, de bliver beskattede af noget, de ikke tjener. De ser det som en udplyndring, og det bliver ikke bedre af, at der er et ret vilkårligt grundlag for at opkræve den,« forklarer han.

Socialdemokraternes ledelse afviser da også, at det er partiets officielle linje at hæve boligskatterne, selvom flere af kandidaterne er tilhængere af det.

»Helt overordnet kan jeg blankt afvise, at vi kommer til at hæve nogen boligskatter. Der findes en klokkeklar aftale, som går frem til 2020, som er funderet på et bredt flertal i Folketinget, så det kommer ikke til at ske under nogen omstændigheder. Jeg vil jo sige, at hårdt presset, så kan man gå helt til 2030, og jeg vil blive ved med at blankt afvise,« lyder det fra erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S), som har en opfordring til de S-kandidater, som fortsat mener, at boligskatterne skal stige:

»For nogen som helst kandidater og andre, der må være i tvivl, kan det blankt afvises, at vi hæver nogen boligskatter. Det garanterer vi, og er der nogen som helst kandidat, der skulle være i tvivl om det, så skal de bare ringe til mig, så skal jeg nok forklare dem det.«

Under valgkampen i 2011 advarede Venstre også mod, at milliard-regningen for den udskældte røde økonomiske plan »Fair Løsning« ville ende på boligejernes bord. I dag advarer Venstre igen:

Politisk ordfører Inger Støjberg (V) forklarer, at der er udsigt til stigende boligskatter, hvis Helle Thorning-Schmidt (S) fortsat sidder i Statsministeriet efter 18. juni.

»Vi har nu en situation, hvor Det Radikale Venstre ønsker højere boligskatter, Socialistisk Folkeparti ønsker højere boligskatter, Enhedslisten ønsker højere boligskatter, Alternativet ønsker højere boligskatter og en del af den socialdemokratiske ledelse ønsker højere boligskatter. Helle Thorning er fuldstændig omringet af personer, som ønsker højere boligskatter. Så jeg er meget sikker på, at vi får højere boligskatter med en rød regering,« siger Inger Støjberg.