SMSer vidner om aftalt spil i sag om milliontilskud til Zornig

To gange lovede socialminister Annette Vilhelmsen (SF) og hendes embedsmænd, at Lisbeth Zornig skulle have penge fra en omdiskuteret pulje, før der overhovedet havde været ansøgningsfrist, skriver Jyllands-Posten.

Det afsløres af SMSer mellem ministeriet og Huset Zornig, som avisen har set, og det sætter atter en gang spørgsmålstegn ved socialminister Annette Vilhelmsens hidtidige forklaringer.

Sagen kom frem, da DR2 i en dokumentarudsendelse kunne vise, hvordan socialminister Annette Vilhelmsen den 29. august for åben skærm under et arrangement for udsatte borgere i Odense lovede en million væk til Huset Zornig.

»Det er en million til dig,« sagde Vilhelmsen til Zornig, der på dette tidspunkt slet ikke havde ansøgt om pengene.

Læs også: Søs Marie Serup: Dét kan redde Vilhelmsen på målstregen

Oppositionen i Folketinget og flere forvaltningseksperter har i flere omgange beskyldt ministeren for at have udloddet pengene til Zornig allerede inden, det officielt var bestemt, hvem der skulle have dem.

Annette Vilhelmsen har hidtil beklaget, at hun lovede pengene væk, allerede inden ansøgningsfristen var udløbet men også slået fast over for Folketinget, at Zornig efter den famøse optagelse i Odense er blevet behandlet på lige fod med de 35 andre ansøgere til puljen.

Men souchef i Socialministeriet Anne Katrine Tholstrup sendte ifølge avisen allerede dagen efter optagelserne en SMS direkte til Zornig for at sikre sig at »midlerne« kunne komme af sted.

»Jeg vil bare lige snakke praktik i forbindelse med tilskuddet til ”Stemmer på kanten<saxo:ch value="226 128 157"/>, så vi kan få midlerne af sted. Vi tales ved,« skrev souschefen ifølge souchefen.

Venstres Jakob Engel-Schmidt (V) kalder det en tilståelsessag.

»Når en embedsmand direkte spørger til praktikken om udbetalingen af midlerne, er det jo en tilståelsessag. Jeg synes ikke, det er kønt, og jeg forventer i den grad, at ministeren forklarer, hvordan hun kan sige til Folketinget, at alt er foregået efter bogen, når vi nu kan se, at der bestemt ikke er dækning for den påstand,« siger han.

Læs også: Professor: Vilhelmsen må gå af som minister

Enhedslistens socialordfører Finn Sørensen (Ø) er tungen på vægtskålen i forhold til, om sagen skal ende i en decideret ministerfyring eller med en næse.

Han er også interesseret i at få flere oplysninger frem om SMSerne.

»Det er stadig noget uklart for os, hvordan disse SMSer præcist skal forstås. Og det skal vi nu have helt klarhed over. Derfor er ministeren bestemt ikke fredet. Vi ønsker stadig mere klar besked om hele forløbet, og hvad der er foregået forud for, at pengene blev lovet ud til Zornig,« siger han til Jyllands-Posten.

Socialminister Annette Vilhelmsen vil først svare på spørgsmål om SMSerne, når hun har deltaget i det åbne samråd om sagen på Christiansborg.

Læs også: