Regeringens og Enhedslistens smalle forlig om en ny udligningsreform, får oppositionen til at tale med store bogstaver. Politisk kommentator vurderer dog, at det ikke vil få konsekvenser for fremtidige forlig.
Som ventet indgik regeringen sammen med sit parlamentariske grundlag, Enhedslisten, onsdag en aftale om en udligningsreform, der skal sende flere penge fra de rigeste kommuner til de fattigste.
Med aftalen om en kommunal udligningsaftale kan landets kommuner se frem til en mere retfærdig fordeling, lyder det fra Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen.
- Jeg synes, det er en aftale, der sikrer et Danmark, som er mindre skævt. Det er en aftale, der skaber en mere solidarisk fordeling af de midler, der nu engang er i kommunerne, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Men aftalen har fluks fået kritikerne i oppositionen på banen. De Konservatives formand, Lars Barfoed, kalder regeringen og Enhedslistens aftale om kommunal udligning for både dårlig og uretfærdig. Den løser ikke de problemer, der er ude i kommunerne, lyder kritikken.
Lars Barfoed peger særligt på, at aftalen ikke tager højde for borgernes rådighedsbeløb. Det var netop det krav, som de Konservative tog med til forhandlingsbordet, men som regeringen afviste, hvilket betød, at de Konservative forlod forhandlingerne med Venstre i hælene.
Venstre, de Konservative og Dansk Folkeparti har efterfølgende beskyldt økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) for at begå forligsbrud, fordi partierne mener, der var indgået et forlig på udligningsområdet. Det betyder, at det er nødvendigt med enighed blandt alle i forligskredsen, hvis der skal ændres noget i aftalen før et valg.
Men Margrethe Vestager har gang på gang afvist det, fordi hun ikke mener, der er tale om et forlig i klassisk forstand med vetoret.
Alligevel kræver Venstre nu, at Margrethe Vestager skal forklare, hvorfor hun og regeringen med ændringen af den kommunale udligning har brudt forliget om udligningsreformen.
- Det handler om ikke om det indholdsmæssige i justeringerne af udligningsreformen, men det handler om i bund og grund om Margrethe Vestagers troværdighed eller mangel på samme. Vi er stærkt bekymrede over det tillidsbrud, hun har vist i forhold til kommende aftaler, som vi skal indgå, siger Venstres økonomi- og kommunalordfører Jacob Jensen, der nu kalder ministeren i samråd.
Men ifølge politisk redaktør på Radio24syv, Jesper Termansen, skal regeringen ikke tage Venstres buldren om »tillidsbrud« alt for alvorligt. Det næppe få betydning for forhandlingsklimaet fremover, vurderer han.
- Det er altid alvorlig at blive beskyldt for at bryde et forlig, for det er hele grundlaget for, at man kan have tillid og lave aftaler, siger Jesper Termansen.
- Det vil isoleret set ikke være den her sag, der afgør om regeringen, Venstre og Konservative kan blive enige om for eksempel en skattereform eller kontanthjælpsreform, siger han.
Med den nye udligningsordning bliver der flyttet godt 400 millioner kroner fra større byer til landområderne. Samtidig bliver der oprettet en ny social særtilskudspulje på 400 millioner kroner til kommuner med sociale problemstillinger som for eksempel mange borgere uden bolig, med psykisk sygdomme eller misbrugsproblemer. Det er ambitionen, at aftalen skal træde i kraft den 1. januar 2013.
