Et politisk ønske om Muhammed-tegninger på skoleskemaet undrer hos Skolelederforeningen, der forklarer, at der allerede undervises i krisen rundt omkring i klasselokalerne. Forældre, lærere og elever bakker op.
Muhammed-tegningerne er så vigtig en del af danmarkshistorien, at de bør være en obligatorisk del af undervisningen i folkeskolen, mener de Konservative.
Men idéen om at gøre Muhammed-krisen til en fast del af undervisningen møder hård modstand fra formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, der især hæfter sig ved, at tegningerne ikke partout skal vises, for at man kan undervise landets skoleelever i Muhammed-krisen.
»Ude på skolerne bliver der allerede undervist i, hvad der sker i samfundet, og det er Muhammed-krisen en naturlig del af. Det kan de enkelte skoleledere og lærere sagtens selv finde ud af,« siger han.
Claus Hjortdal bakkes op af formand i Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen, der peger på, at det må være op til lærerne selv at vurdere, hvornår det er relevant at inddrage tegningerne i undervisningen.
»Vi skal have fokus på demokratisk dannelse i folkeskolen. Men det gør vi ikke ved at sætte bestemte emner ind i en kanon eller lovgivningen,« siger han.
De Konservative foreslår at gøre Muhammed-tegningerne til en del af folkeskolens historiekanon, der rummer blandt andet Murens fald, Stavnsbåndets ophævelse og terrorangrebet i New York 11. september 2011.
Men ligesom lærerformanden sætter eleverne deres lid til, at lærerne selv kan afgøre, om Muhammed-tegningerne skal på skoleskemaet.
»Det handler om, at man skal have tillid til, at lærerne ved, hvordan man underviser i religionsfaget, og at de selvfølgelig inddrager alle de elementer af danmarkshistorien, der er vigtige at have med,« siger formand for Danske Skoleelever Miranda Wernay Dagsson.
Og politikerne bør slet ikke blande sig i, hvad der specifikt undervises i, minder man om i Skole og Forældre, der repræsenterer forældre til børn i folkeskolen.
»Jeg vil bede politikerne holde fast i, at de sætter de overordnede rammer og mål for skolen, og så lade det være op til underviseren og skolebestyrelsen ude på den enkelte skole at sætte temaerne og udvælge det undervisningsmateriale, der skal bruges,« siger formand Mette With Hagensen.
Debatten om, hvorvidt Muhammed-tegningerne skal have en mere fremtrædende plads i undervisningen i folkeskolen, startede i Jyllands-Posten fredag, hvor politisk ordfører for de Konservative Mai Mercado (K) slog til lyd for at gøre Muhammed-krisen obligatorisk i historie- og samfundsfagsundervisningen.
»Vi synes, det er naturligt, at Muhammed-krisen kommer til at indgå som en del af historiekanonen. Den indsamler netop begivenheder, der har betydet et skred for Danmark, og det har Muhammed-krisen,« siger hun og påpeger, at det dog skal være valgfrit for lærerne, om de vil vise selve tegningerne.
Religionslærerforeningens formand, John Rydahl, mener, at tegningerne er et godt udgangspunkt for at diskutere religion og følelser.
»Det er helt oplagt, at nogle af tegningerne, der var med til udløse de voldsomme reaktioner i sin tid, kommer med i undervisningsmaterialerne,« siger han.
Forslaget fra de Konservative modtager politisk ros fra Dansk Folkeparti og ris fra Enhedslisten. Imens erklærer både Venstre og Socialdemokraterne sig klar til at diskutere, om Muhammed-krisen skal tages med i kanonen.
»Det er rigtig vigtigt, at vi underviser vores børn i demokrati og ytringsfrihed. Og i den forbindelse er det da vigtigt, at man lærer dem om Muhammed-krisen, for det er en vigtig del af vores samtidshistorie,« siger politisk ordfører Maja Panduro (S).
