Det kan få alvorlige konsekvenser, hvis højtstående embedsmænd har forsøgt at skjule oplysninger for Folketingets Ombudsmand. Således lyder vurderingen fra Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen, efter at mere og mere i skattesagskommissionen tyder på, at skattechefer gav stærkt misvisende oplysninger til Ombudsmanden i efterspillet om statsminister Helle Thorning-Schmidts skattesag (S).
»På det principielle plan er der en klar og ubetinget sandhedspligt over for Ombudsmanden, som det er strafbart at overtræde. Så simpelt er det,« siger Jørgen Steen Sørensen og tilføjer:
»Hvad det fører til i den konkrete sag, må kommissionen vurdere.«
Professor i forvaltningsret Michael Gøtze, Københavns Universitet, kender ikke fortilfælde på, at Ombudsmanden er blevet direkte misinformeret.
»Det er alvorligt at give Ombudsmanden forkerte oplysninger. Det er endnu mere alvorligt, hvis man forsætligt og koordineret forsøger at give forkerte oplysninger eller forsøger at fjerne oplysninger. Jeg er enig i, at det i yderste konsekvens kan føre til straffeansvar,« siger professoren.
I skattesagskommissionen tirsdag bidrog nye oplysninger til billedet af, at Skatteministeriet - med hjælp fra Skat København - vildledte Folketingets Ombudsmand, så det offentliges vagthund ikke kunne se, hvor dybt Skatteministeriet var gået ind i Helle Thorning-Schmidts skattesag i 2010.
Mandag fortalte Berlingske, at både Skat København og Skatteministeriets sagsfremstilling til Ombudsmanden konsekvent underspillede, hvor mange notater der var udvekslet i sagen, og hvor tæt departementschef Peter Loft og daværende skatteminister Troels Lund Poulsen (V) fulgte sagen. Desuden beskrev Berlingske, at der blev ændret i den såkaldte aktliste over sagens dokumenter til Ombudsmanden, som var gået ind i sagen i efteråret 2010, efter at Skatteministeriet havde givet forkerte oplysninger til Jyllands-Posten som afslag på en aktindsigt.
Tirsdag blev specialkonsulent Gergana Trasborg og skattedirektør Lisbeth Rasmussen fra Skat København afhørt. Her de væsentligste pointer:
For det første - og det er formentlig det mest alvorlige - ønskede ledelsen i Skatteministeriet helt at fjerne dokumenter fra sagen, inden den nåede Ombudsmanden. I en e-mail til departementschef Peter Loft skrev daværende produktionsdirektør Steffen Normann Hansen, at han »har rodet lidt i muligheden for at slette akter.«
Skatteministeriet ønskede især ikke, at Ombudsmanden fik kendskab til fire akter: Det såkaldte BT-notat, Peter Lofts to siders overbliksnotat, Peter Lofts berømte fire linjer om Thorning og ægtefællen Stephen Kinnocks »familiemæssige forhold« og en samling papirer, herunder et udkast til Thornings skatteafgørelse, som Skat København havde givet til ministeriet.
Ifølge Lisbeth Rasmussen fortalte direktør i Skat København, Erling Andersen, midt i december 2010 også, at produktionsdirektør Steffen Normann Hansen, undersøgte muligheden for at slette de fire akter.
»Erling siger bare: Steffen har nævnt, at man overvejer, om man kan fjerne de fire akter,« sagde Lisbeth Rasmussen.
For det andet blev det detaljeret afdækket, hvordan der - muligvis efter pres fra Skatteministeriet - blev ændret i Skat Københavns sagsfremstilling til Ombudsmanden. En linje om, at der var blevet orienteret om sagen med udgangspunkt i »faktuelle oplysninger og akter«, blev fjernet. At sagen var blevet drøftet med »koncernledelsen,« altså ministeriets ledelse, blev også fjernet. Endda to gange. Til gengæld blev der indsat et afsnit om, at sagens »materielle indhold og udfald ikke har været til drøftelse ved møderne.«
»Det var ikke en fuldstændig og rimelig redegørelse for det forløb,« sagde Lisbeth Rasmussen.
Og for det tredje viste tirsdagens afhøring, at blev ændret fire gange på titlerne i aktlisten til Ombudsmanden. Det endte med, at Peter Lofts navn forsvandt fra tre notater, som oprindeligt var akteret på hans navn. Men titlerne endte med at være mere præcise og omtalte stadig »departementschefen.«
Lisbeth Rasmussen fortalte, at hun fik den opfattelse fra Erling Andersen, at Peter Loft blev vred over, at de fire akter overhovedet var kommet på aktlisten.
»Jeg blev mødt med ordene om, at jeg var gået bag om ryggen på dem ved aktere de akter, velvidende at det var akter, jeg havde fået af Peter Loft,« sagde Lisbeth Rasmussen.
Erling Andersen vil først kommentere sagen, når han genafhøres onsdag.
Peter Loft vil først udrede den præcise sammenhæng, når han genafhøres 24. september, men siger dog:
»Der er lagt op til, at det skal være et cover-up, og det vil jeg absolut benægte. Dels mener jeg ikke, at jeg har noget at skjule. Dels mener jeg ikke, at det, vi gjorde, var et forsøg på at skjule noget.«
