Skattereformen har gjort det mere attraktivt at »lade som om«, man er enlig forsørger. I forvejen koster snyd med ydelser til enlige kommunerne flere hundrede millioner kroner om året.

I iveren efter at løse ét samfundsproblem har politikerne med sommerens stort anlagte skattereform skabt et nyt og endnu større.

For alt imens reformen har øget gevinsterne ved at arbejde, har den ifølge Berlingske også øget incitamenterne til at begå socialt bedrageri. Reformen indfører nemlig et nyt beskæftigelsesfradrag, der gør det aldeles attraktivt at være enlig forsørger. Og det vil efter al sandsynlighed få endnu flere til at begå socialt bedrageri ved at »lade som om«, de er enlige. Det mener flere eksperter på området.

- Incitamentet til at opføre sig forkert bliver meget større. Grænsen for, hvornår det kan betale sig at være enlig, er rykket, så det nu også er interessant for højindkomstgrupper, siger professor i økonomi på Aarhus Universitet, Nina Smith til Berlingske.

Det nye beskæftigelsesfradrag på 20.000 kr. om året kommer oven i en række andre sær­ydelser til enlige såsom ekstra børnetilskud, boligsikring, økonomisk friplads i daginstitution og, hvis man er pensioneret, et særligt pensionstillæg til enlige. Dertil kommer, at familier med høje indkomster modsat enlige får aftrappet børneydelsen og dermed også kan vinde på at gå fra hinanden eller få det til at se sådan ud.

I yderste konsekvens kan samlivsstatussen betyde en forskel på 10.000 kr. om måneden.

- Man har lagt så mange elementer sammen, at man næsten opfordrer folk til at begå socialt bedrageri, siger Bent Greve, professor i statskundskab ved Roskilde Universitet, til Berlingske.

Han mener, at politikerne med det nye fradrag har skabt et incitamentsproblem, der er meget større end det, de forsøgte at løse.

I forvejen er snyd med de såkaldte enligydelser et massivt problem.

Hvert år afslører kommunerne socialt bedrageri til en værdi af 400 millioner kr. Ifølge en analyse fra IT-firmaet KMD er der bedrageri indblandet i op til hver femte børnetilskudssag.

- Ja, vi er ikke arbejdsløse, som situationen er i dag, konstaterer Per Stevnsborg, kontorchef i kontrolgruppen under Københavns Kommunes borgerservice.

Her afslørede de sidste år socialt bedrageri for over 25 millioner kr. Omkring 35 pct. handlede om enligydelser såsom børnetilskud, boligsikring osv.

I Odense Kommune afslørede en fire mand stor kontrolgruppe bedrageri for 14 millioner kr. Med syv ud af ti sager er det også her enligydelserne, der trækker det største læs.

I Lolland Kommune udgør enligydelserne mere end 90 pct. af alle sager. Og beløbene, foreløbig tre til fire millioner kroner om året, vil kun blive større efter det nye beskæftigelsesfradrag, vurderer Lone Wassileffsky, projektkoordinator i enheden der bekæmper socialt bedrageri.

Erfaringen viser nemlig, at det ofte er de samme personer, der snyder med mange ydelser.

- Jo flere penge, man kan få, desto flere vil forsøge at snyde, siger hun.

Men det er ikke skattereformens skyld, at nogen bedrager systemet, lyder det fra Jonas Dahl, skatteordfører i SF.

- Det er klart, at der er en risiko for, at flere vil snyde. Men der er jo også incitamenter, der trækker i den anden retning og gør det mindre attraktivt at være enlig. Jeg tror ikke, at beskæftigelsesfradraget vil være udslags­givende, siger han til Berlingske.

Intentionen med fradraget er at få flere enlige forsørgere ud på arbejdsmarkedet, og det er et vigtigt formål i sig selv, understreger han:

- Så må vi lave en øget indsats for at fange og straffe dem, der med overlæg forsøger at snyde.

Økonomiprofessor Nina Smith har da heller ikke andre idéer til, hvordan ordningen kunne skrues sammen, hvis man vil have flere enlige forsørgere i job. Men hun fastholder, at reformen har skabt »meget større økonomiske incitamenter« til at snyde.

- Reformen illustrerer klart, at man ved at løse ét velfærdsproblem nogle gange skaber et nyt. Det er umuligt at undgå økonomiske incitamenter til at gøre forkerte ting. I de tilfælde er der ikke andet for end at håbe på, at folk opfører sig ordentligt, siger Nina Smith.