Der var ikke mange smil på skatteminister Karsten Lauritzens ansigt i forbindelse med fredagens pressemøde om Skats fremtid. Den ene dårlige sag efter den anden er rullet ud over Skat de seneste år. Og det tøvede Karsten Lauritzen ikke med at kalde 'en regulær krise' for Skat.

»Skat står i en meget alvorlig situation. En regulær krise. Tilliden til skattesystemet har lidt et ordentlig knæk de seneste år. Og vi kan ikke leve med usikkerhed til et så vigtigt system, der finansierer vores velfærdssystem«, åbnede skatteminister Karsten Lauritzen med at sige.

»Skats styring har ikke været god nok. Ressourcerne er blevet skåret for meget. Og der er for få medarbejdere. Der er mange dygtige folk i Skat, men vi mangler specifikke kompetencer. Og det skal vi have rådet bod på«, uddybede han, og forklarede, at en af løsningerne på de mange problemer er, at Skat ansætter 400 nye personer.

'Ikke flere stjernekrigsprojekter'
Karsten Lauritzen kom også specifikt ind på et par af de store skandaler i Skat de seneste år. En af dem var EFI IT-systemet. Og her havde ministeren meget hårde ord at sige:

»Det er svært at komme i tanker om et IT-system, der har slået mere fejl«, sagde Karsten Lauritzen om EFI-systemet og uddybede.

»Vi skal finde et nyt IT-system. Og vi lukker gradvist ned for det. Det spiller sammen med en række andre systemer, så vi kan ikke trække stikket med det samme. Og det vil vi bede om opbakning til fra folketingets forretningsudvalg. Det skal have en konsekvens, og det har det fået fra Jesper Rønnows side. Og han har foretaget nogle afskedigelser«, lød det fra Karsten Lauritzen, der havde en meget malende beskrivelse af mange af de IT-systemer, som Skat har til rådighed.

»Over de næste 15-20 år skal Skat løbende skifte IT-systemer ud. Vi skal ikke længere have de her stjernekrigsprojekter«, forklarede skatteministeren.

'Jeg er rystet, alle er rystede'
Også den sag, hvor Skat har mistet 6,2 milliarder i refusion i udbytteskat, kom skatteministeren ind på.

»Alle er rystede, inklusiv mig, over, at man kan svindle os for så mange penge. Det er en sag, der vækker meget store følelse. Vi har tale om ekstrem grov og organiseret kriminalitet, og den ligger nu hos bagmandspolitiet. Lige nu er regningen på 6,2 milliarder. Men den kan blive større«, sagde Karsten Lauritzen.

»Der er for få personer, der kigger på de her refusioner. Og vi laver en task force for at få bedre overvågning og kontrol. Vi skal foran de kriminelle. Og derfor opretter vi en antisvindel-enhed, som skal kunne arbejde på tværs af landegrænser«, uddybede han.

Ministeren forventer flere dårlige sager for Skat
Men selvom der nu skal en større oprydning til i Skat, så betyder det ikke, at der ikke vil komme flere skandaler de kommende år. Det fortalte ministeren.

»Udfordringerne forsvinder ikke med et fingerknips. Der er ikke nogen lette løsninger. Der vil komme flere svære sager for Skat de kommende måneder, lød det fra Karsten Lauritzen.

14 milliarder kan være væk
Også den seneste sag med med problemer i forhold til at inddrive 14 milliarder skattekroner forklarede Karsten Lauritzen om. Det drejer sig om, at Skat mangler at inddrive 33 milliarder. De 19 af dem er nemme at få hjem. Men det er de sidste 14 milliarder ikke:

»Tilbage er 14 milliarder kroner, som i værste fald ikke kan inddrives«, lød det fra Karsten Lauritzen, der udbad sig selv og Skat arbejdsfred til at få rettet op på de mange problemer, som Skat står med.

Fredag er en vigtig dag for Skat. For i forbindelse med de mange dårlige sager annoncerer skatteminister Karsten Lauritzen på et pressemøde klokken 11.30 flere større fyringer i Skat

Fyringerne drejer sig om Skats IT-direktør Jan Topp Rasmussen og inddrivelsesdirektør Jens Sørensen. Yderligere mister to underdirektører og en personalechef deres job.

Fredag er det kommet frem, at flere partier er gået sammen om at få Skat på rette køl. Det drejer sig om Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

Samtidig er partierne blevet enige om, at man ikke vil skyde skyld på tidligere ministre (såkaldt borgfred) de tidligere år – ministre, der er kommet fra flere forskellige partier.